Ved et nyt års begyndelse tænker man over året, der gik og på året, der kommer. Aaret 2025 har ikke budt på mange glæder på den politiske front. Krigen i Ukraine er ikke afklaret, og den russiske aggressor har tilsyneladende intet motiv for at lægge våbnene, så der må flere sanktioner til. Det ville være trist, hvis Ukraine, der er angrebet, bare skal bøje sig og afgive mere land, for så ville deres kamp med de mange døde have været forgæves. Man må håbe på en god og snarlig løsning.
På den hjemlige front vil der i det kommende år også være problemer, der skal løses. Dertil kommer klimakrisen, der er den største udfordring, som Danmark og verden står overfor – langt større end verdens krige. Jo længere vi venter med at løse problemet, jo større bliver problemet, og jo flere flygtninge må rejse fra deres hjemlande pga. de klimakatastrofer, der rammer deres områder.
Klimakrisen udvikler sig også værre, fordi verdens befolkning stiger med 75 mio. flere mennesker om året, og jo flere mennesker, der spiser, drikker og forbruger naturens ressourcer, jo flere udledninger af CO2 trænger op i atmosfæren og giver et varmere klima. Som David Attenborough (britisk naturforsker, 1926-) har sagt: ”Alle vore miljøproblemer ville være lettere at løse med færre mennesker, og sværere – og til sidst umulige at løse med stadig flere mennesker.” Det er et problem, der aldrig bliver drøftet på verdens klimatopmøder (COP’erne), hvor man kun taler om mitigation og adaptation (afbødning og tilpasning) – og penge til samme. Der står i menneskepligterne, paragraf 18: Fornuftig familieplanlægning er ethvert pars ansvar ….. men menneskepligterne, der var på FN’s agenda i 1998 og skulle supplere menneskerettighederne, blev ikke vedtaget, hvilket er et stort problem, for der bør ikke være rettigheder uden pligter. Det gør mennesker uansvarlige.
Ingen civilisation uden energi, og selv i fortiden for ca. 1 mio. år siden havde man ‘opfundet’ ild til brug for varme, madlavning og lys. Danmark har satset på vedvarende energi som vind og sol, der ikke er vedvarende om natten og i vindstille – men er varierende energi, der altid kræver backup, hvilket udgør over 50% af den ustabile vind- og solenergi. Rundt omkring i verden og i vore nabolande er man begyndt at inkludere atomkraft i deres energimix, hvilket vi også burde i Danmark, især da vi har to firmaer, der har forsket og udviklet små modulære reaktorer (SMR), som kan anvendes overalt, om bord på handelsskibe – de kan graves ned i jorden med beplantning af træer ovenpå eller med landbrug, så landskabet ikke ødelægges af ‘jernmarker’ og vindmøller, der generer naboer med lyde og afskalning af mikroplast med PFAS. Der protesteres mange steder.
Energien fra atomkraft er så stor, at det vil være uansvarligt at udelade så stort et potentiale i en tid med mangel på energi: Her et par fakta om forskellen mellem energiformerne: Energi fra brug af 1 kg træ/træflis vil kunne give lys i en 100 watt pære i 1 dag, 1 kg kul eller olie i 4-5 dage, mens 1 kg uran eller thorium (atomkraft) vil kunne give energi til at få pæren til at lyse i ca. 25.000 år.
I dag brænder vi træ/træflis af i vore kraftværker som backup for vind og sol – og Danmark er med til at rydde verdens skove til afbrænding. EU har vedtaget at kalde træflis CO2 neutral, da man regner med, at nye træer vil vokse op – men det tager tid. Brændstof fra fly og skibe og import af varer fra Kina og andre steder (inkl. deres produktion) tæller ikke med i det danske klimaregnskab, som dermed ikke er retvisende og direkte forkert. Med atomkraft vil det give et bedre regnskab.
Politikere fra venstrefløjen er imod atomkraft. De siger, det er for dyrt, tager for lang tid, og så er der affaldsproblemet.
Copenhagen Atomics skriver på deres hjemmeside (copenhagenatomics.com), at de vil kunne sælge atomkraft til en lavere pris end andre energiformer. De vil masseproducere deres reaktorer og i begyndelsen af 2030erne være klar til at installere 15-50 GW kapacitet om året. De første testreaktorer (2027) og de første kommercielle reaktorer (2030) vil køre på 5% beriget uran som brændselsalt samt thorium. Man arbejder på at kunne genbruge affaldet. Til gavn for miljø og klima må et nytårsforsæt for 2026 derfor være, at der kommer gang i atomkraft i Danmark.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk