Den Korte Avis | Burde udviklingsbistanden afskaffes?

Den Korte Avis | Burde udviklingsbistanden afskaffes?


Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, og hans PR-medarbejdere er særdeles synlige på stort set alle medieplatforme. Dan Jørgensen udgiver endog et nyhedsbrev, der gør det muligt for eventuelle interesserede at følge med i, hvordan ministeren arbejder med at drive Danmarks dagsordener på hans områder frem på den internationale scene.

 

Kun seks ud af 10 danskere mener udviklingssamarbejdet gør en positiv forskel

På trods af Dan Jørgensens indsats, mener næsten halvdelen af danskerne, at størstedelen af udviklingsmidlerne ender i de forkerte lommer. Og kun seks ud af ti danskere mener, at udviklingssamarbejdet gør en positiv forskel.

 

Det står klart i den årlige rapport fra Udenrigsministeriet, “Danskernes kendskab og holdninger til udviklingssamarbejdet og FN’s verdensmål”. Rapporten udkom tirsdag den 30. januar 2024, men minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, har ikke fundet anledning til en særlig indsats for at eksponere undersøgelsens resultater.

 

Undersøgelsen har været gennemført siden 2012, men fra og med 2018 er den gået fra at spørge til danskernes holdning og kendskab til ”udviklingsbistand” til i stedet at spørge til
”udviklingssamarbejde”.

 

Spørgeskemaet om udviklingssamarbejde er besvaret af 2.039 repræsentativt udvalgte
danskere. Besvarelserne er indsamlet i perioden 9. – 22. august 2023.

 

Blandt rapportens hovedkonklusioner er, at der har været et mindre fald i danskernes opbakning til udviklingssamarbejdet. 58 procent af danskerne er tilhængere sammenlignet med mellem 61 og 63 procent de seneste tre år, og det er under 16 procent af danskerne, der mener, at vi giver for lidt i udviklingsbistand.

 

Er udviklingssamarbejdet nytteløst?

Hver fjerde dansker mener, at “problemerne i udviklingslandene er så store, at udviklingssamarbejdet er nyttesløst”.

 

I rapporten er danskerne også blevet spurgt, om hvad de tror “Danmarks indsats i verdens udviklingslande går ud på”.

 

Til det pegede de fleste på nødhjælp, rent vand og sundhed samt hjælp til flygtninge i deres nærområder.

 

Realiteten er, at i de seneste år er den største post på den danske udviklingsbistand modtagelse af flygtninge i Danmark forårsaget af krigen i Ukraine.

 

Hvad er der blevet af fattigdomsbekæmpelsen?

Når det kommer til udviklingsbistandens oprindelige formål, nemlig at bekæmpe fattigdommen, er vi nede på et snævert flertal på 52 procent, der mener at udviklingssamarbejdet hjælper med netop det.

 

Det har ikke undgået offentlighedens opmærksomhed, at udviklingsbistanden de seneste årtier er blevet brugt til at forfølge nye og andre formål, og danske interesser er kommet til at fylde mere og mere:

Danmark yder bidrag til globale klima- og miljøfaciliteter – og fremstår som grønt foregangsland!

·         Kosovo udlejer fængsler til Danmark – og får dansk udviklingsbistand!

·         Rwanda samarbejder om at modtage flygtninge fra Danmark – og får dansk udviklingsbistand!

·         Mellemindkomst-lande får miljø- og klimabistand – og får danske vindmøller, pumper og vandteknologi!

Regeringen fokuserer på Afrika og det globale syd, men af de godt 9 milliarder kr., regeringen næste år regner med at sende til Afrika, kanaliseres kun godt 1 milliard kr. via de bilaterale landeprogrammer, der tidligere var grundpillen i det danske udviklingssamarbejde.

 

Dan Jørgensens manglende reaktion på den faldende opbakning til udviklingssamarbejde

Globalnyt, der har refereret undersøgelsen, forsøgte tilbage i februar 2024 forgæves at få en kommentar fra den ansvarlige minister, minister for global klimapolitik og udviklingssamarbejde Dan Jørgensen. Dengang havde Dan Jørgensen ikke lyst til at forholde sig til den beherskede folkelige opbakning til hans egenhændige forsøg på at redde verden.

 

Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti præsenterede mandag den 25. marts 2024 deres nye 2030-plan med blandt andet afskaffelse af udviklingsbistanden, færre djøf’ere og et løft til pensionister og seniorer. Partiet foreslår omprioriteringer på i alt 105 milliarder kroner i den første samlede økonomiske plan, som partiet har lavet i sin 28-årige levetid. 

 

Dan Jørgensen har denne gang hurtigt været ude og fordømme DF-forslaget om bistandssløjfning.

Forslaget vil føre til mere migration og give terrorister friere hænder, siger ministeren ifølge Ritzau. Dansk Folkepartis forslag om at sløjfe udviklingsbistanden i partiets 2030-plan er ifølge Dan Jørgensen “uigennemtænkt og irrationelt”.

Dan Jørgensen mener, at det er i Danmarks interesse at yde bistand til de steder, hvor “al-Shabaab og andre er ude på at rekruttere unge mænd i deres modbydelige sags tjeneste”.

Migration nedtonet, men Ukraine fylder

Det er bemærkelsesværdigt, at Dan Jørgensen fremhæver risikoen for migration og terrorisme ved en reduktion af ulandsbistanden.

Ukraine står til at blive det største modtagerland af dansk bistand i 2024. I 2023 er det faktisk Danmark selv, der var det største modtagerland af udviklingsbistand. Mere end 3 milliarder kr. var reserveret til at dække udgifter i Danmark til at modtage de 50.000 flygtninge fra Ukraine, regeringen forventede ville søge til Danmark i 2022 og 2023.

I 2024 er der kun afsat knapt 800 mio. kr. af udviklingsbistanden til at modtage flygtninge i Danmark. Yderligere 1,2 milliarder kr. er dog afsat i reserve til formålet, hvis flygtningetallet igen eksploderer.

Bortset fra Ukraine er den tidligere stærke fokus på migration som mål for udviklingsbistanden nedtonet.

Klima og miljø

Til gengæld er der nu fokus på klima og miljø. Regeringen vil i 2024 bruge 6 milliarder kr. til grøn bistand. Med Amazonasskoven som baggrund har regeringen annonceret en markant indsats for skov og natur med bidrag på 1,3 milliarder kr. over de kommende år.

Bidragene til den Grønne Klimafond (GCF) øges til 1,2 milliarder kr. og til genopfyldning af Den Globale Miljøfacilitet (GEF) ydes 800 millioner kr.

Bilaterale landeprogrammer vil indeholde grønne aktiviteter for 1.522 millioner kr., privatsektorinstrumenter 1.674 millioner kr. og multilaterale grønne indsatser vil løbe op i 650 millioner kr.





Source link