Den Korte Avis | Biden dumpede med et brag i TV-debat med Trump – demokrater i panik leder efter afløser som præsidentkandidat

Den Korte Avis | Biden dumpede med et brag i TV-debat med Trump – demokrater i panik leder efter afløser som præsidentkandidat


I nat dansk tid var der tv-duel på CNN mellem demokraternes Joe Biden og republikanernes Donald Trump.

 

Det blev en katastrofe for præsident Biden og demokraterne.

 

Han klarede det så dårligt, at fremtrædende demokrater nu i panik begynder at tale om at finde en anden demokratisk præsidentkandidat.

 

Bidens optræden var så svag, at næsten ingen i dag hæfter sig ved indholdet af det, han sagde.

 

Alle reaktioner drejer sig i hovedsagen om, at han var diffus, tabte tråden, snublede over ordene.

 

“Biden stemme var svag og hæs lige fra begyndelsen af debatten, og han måtte gentagne gange rense gentagne gange hoste i forsøg på at klare stemmn. Derefter fortsatte det med at gå ned ad bakke under den 90 minutter lange ansig-til-ansigt-debat i den bedste sendetid på CNN”, skriver DailyMail.

 

Og sådan er vurderingen hele vejen rundt ifølge et meget enslydende kor af kommentatorer.

 

Trump kom med flere regulære usandheder om abort, skat, terror med mere ifølge flere medier som CNN.

 

Men vurderingen af Trump drukner fuldstændig i panikken over Bidens optræden.

 

Han fremstod som en mand, der er så alderssvækket eller syg, at det er meget tvivlsomt at overlade præsidentposten til ham fire år mere.

 

Selv loyale demokrater indrømmede åbent i medierne, hvor slemt det stod til med Biden i debatten.

 

Tidligere seniorrådgiver for præsident Barack Obama David Axelrod sagde, at Bidens første optræden var skadelig lige fra begyndelsen.

 

 

Det er så alvorligt, at han direkte taler om at finde en afløser for Biden som præsidentkandidat.

 

– Jeg tror, at der var en følelse af chok over, hvordan han kom fra start i debatten, hvordan hans stemme lød, han virkede lidt desorienteret, sagde Axelrod på CNN og fortsatte med at sige, at der nu vil være ‘diskussioner’ i partiet om, hvorvidt Biden skal fortsætte sit kandidatur til præsidentposten.

 

Demokrat og CNN-kommentator Van Jones sagde efter debatten, at selvom han ‘elskede’ Joe Biden, så var det “pinefuldt” at overvære debatten.

 

“Der er folk, der ønsker, at han overvejer sin beslutning om at opstille”, sagde Van Jones og fortsatte:

 

– Der er lang til til demokraternes konvent, og der er tid til, at partiet kan finde en anden løsning, hvis han (Biden) vil tillade os at gøre det”.

 

Andre demokratiske strateger, der ikke er forbundet med Biden-kampagnen, var enige.

 

‘Jeg ved ikke, om der nu er drøftelser på højt niveau om Bidens præstation, men det ville være politisk uredelighed at foregive, at Biden-kampagnen i aften blev fremmet,’ skrev MSNBC-bidragyder og demokratisk strateg Max Burns på sociale medier.

 

Andre demokrater reagerede anonymt på journalister for at signalere deres chok over Bidens præstation.

 

 


a





Source link