Du vil uden risiko sammen med din familie og venner året igennem gratis kunne besøge et atomkraftværk i Schweiz i fuld daglig drift. Det
gjorde 21 medlemmer fra den danske forening REO (Reel Energi Oplysning, www.reo.dk) d.10. november 2025 på Kernkraftwerk
Gösgen-Däniken AG i Schweiz.
Vi vil i resten af artiklen som værterne bruge ordet kernekraft i stedet for atomkraft. Kort tid inden besøget var der sprunget et ufarligt, men
nødvendigt damprør, hvorfor hele værket var blevet sat i stå af sikkerhedsmæssige grunde. Det ændrede dog ikke besøgets program.
Kernekraft er efterhånden udbredt globalt med 438 fungerende værker (hvoraf 130 europæiske) pr. 31/12.2023. Kernekraft stod da for 11% af den globale el-produktion.
Kernkraftwerk Gösgen (www.kkg.ch) er det ene af de to værker, der nu producerer el fra kernekraft i Schweiz. Det ligger uden for Olten ved
Aare floden og ved jernbanen Basel- Zürich. Værket modtager besøgende alle ugens dage året rundt til forudbestilt rundvisning i grupper fra 4-100 personer. Der er gratis orientering og tilmelding på tlf 0800 844 822.Kontakt også gerne ”[email protected]”.
KERNEKRAFT I SCHWEIZ
Schweiz har i alt bygget 4 kernekraftværker og siden nedlagt de to mindste. Der er således kun 2 i drift. Gösgen værket, som vi besøgte kom i drift i 1979. Det er en trykvandsreaktor med effekt 1010 MW. Værket producerer ca. 13 % af den schweiziske elproduktion. Der var 624 ansatte i 2024. Værkets årsberetning 2024 beskriver ”den normaliserede produktionspris per kWh” til omregnet 35,5 danske ører ved kurs 8,00.
Værkerne i Schweiz har ikke en fast levetid, men må producere el, så længe de er sikkerhedsgodkendte. Der har ikke været farlige uheld, og
der indløber ikke klager over værkernes virksomhed. Radioaktive affaldsstoffer opbevares midlertidigt i flere mellemlagre, men det er aftalt, at et varigt dybdedeponeringsanlæg påbegyndes i 2045.
I 2024 var 29,2 % af landets elproduktion fra kernekraft, vandkraft 59,4 %, solceller 7,2 %, affaldsafbrænding 2,3 % og naturgas 0,3 %. Vindkraft udgør mindre end 1%. Det er en mix, der sikrer en meget stabil elforsyning uden black-outs.
KERNEKRAFT WERK GÖSGEN
Når man kommer kørende mod værket, er det første man ser det 155 meter høje ølglasformede køletårn. Det er meget dominerende, ikke
kønt og ikke i samklang med de grønne landlige omgivelser. Som dansker behøver man dog ikke at blive afskrækket heraf. Danmark er
omgivet af hav, hvorfor et evtl. dansk kernekraftværk ikke har brug for et køletårn udviklet til brug af flodvand som kølemiddel. Vi vil kunne
nøjes med at pumpe kølende havvand direkte fra havet ind i værket. Denne kølemetode anvender de svenske kernekraftværker.
Figur 1
Figur 1 ovenfor viser værket og kan man abstrahere fra køletårnet er de to andre hovedbestanddele af værket den halvkugleformede
reaktorbygning og bagved og til højre for denne, bygningen med turbiner/generatorer. Bygningernes størrelse og enkle formgivning er i fin samklang med det omgivende landskab. Man bør bemærke, at boligkvarterer ligger ganske tæt på.
Figur 2
Figur 2 herover viser en model af selve reaktorbygningen. Det inderste skjold er af stål, medens det yderste er af beton, så man ikke behøver
at frygte en kolliderende flyvemaskine.
Sikkerhedsforanstaltningerne under besøget var strenge med flere gange fremvisning af billed-ID og med passage af mange ensrettede
sikkerhedsdøre med særligt personkort. Kun reaktorbygningen og kunne ikke besigtiges, men vi så kontrolrummet.
HVAD ER DANMARK GÅET GLIP AF VED IKKE AT HAVE FULGT SCHWEIZ AD DETS KERNEKRAFTVEJ?
Schweiz og Danmark har meget tilfælles. De er af samme størrelse ca. 41.285 m2, men Schweiz har en befolkning på 9 millioner, medens
Danmarks befolkning kun er på 6 millioner. Begge befolkninger er veluddannede med høj levefod i stabilt voksende økonomier baseret på
eksport af industrivarer og medicinalvarer.
Schweizerne har haft så megen tillid til kernekraftteknologien, at de har turdet bygge deres kernekraftværker i tæt befolkede dale. Og beboelseskvarterer ligger meget tæt på kraftværket i Gösgen. Lad os dernæst foretage et tankeeksperiment, hvor vi forestiller os, at Danmark fra 1979 begyndte at bygge 2 kernekraftværker, som de 2 i Schweiz. For Danmark ville det betyde 2 værker: Gösgen fra 1979 med 1010 MW og Leibstadt fra 1984 med 1233 MW dvs. 2243 MW stabil, styrbar og billig elproduktion i 42 år.
Værkerne skal naturligvis vedligeholdes og have skiftet brændsel så de producerer kun elektricitet i 90% af tiden. Det gør de effektivt, så de
yder i gennemsnit godt 90% af den nominelle kapacitet. I gennemsnit ca. 2000 MW. Hvilket betyder, at værkerne kører stabilt med 100%
udnyttelse af kapaciteten i driftsperioderne.
Fra Januar til Oktober 2025 ydede samtlige danske vindmøller i gennemsnit 2061 MW, varierende vildt og ukontrollabelt mellem 11 MW
og 6457 MW. I gennemsnit 47 % af elforbruget, men varierende mellem 0% og 153% af dette. Så vindmøller har et massivt back-up behov. De kan ikke selv klare at levere el 24/7.
Det ville have været let i 1970erne at indpasse de 2 værker uden køletårne og med reaktorbygningen på 60 m højde som den højeste bygning i det danske landskab.
De største Vestas møller, der i øvrigt er for store til at kunne opstilles på landjorden på grund af transportbegrænsninger er på nominelt 15
MW. Den enkelte mølles ydelse vil variere hyppigt og ukontrollabelt mellem ca. 0 og ca. 15 MW og med en anslået gennesnitsydelse på 7,5
MW. Måske lidt mere, så det ville kræve ca. 270 af disse møller, at producere i gennemsnit 2000 MW. Hvortil naturligvis kommer anlæg
til at yde back-up. Fuld back-up.
Møllerne vil have en højde på 280 m fra jord til vingespids. Det svarer næsten til 2 køletårne placeret ovenpå hinanden!
Og i Danmark ville man som nævnt ikke behøve et køletårn til et kernekraftværk. Med en bred pensel er GÖSGEN værkets areal
400*500 m² = 0,2 km². Langt mindre end de nævnte vindmøller ville fylde, for slet ikke at tale om solceller.
Æstetisk set ville den danske befolkning givetvis have foretrukket 2 kernekraftværker af maks. 60 m bygningshøjde fremfor tusindvis af
vindmøller og solceller. Og så kommer der hverken lysreflekser, støj eller ultralyd fra et atomkraftværk!
Retrospektivt er forfatternes egen konklusion er, at Danmark ville have været bedre kørende med en stabil, styrbar og billig elforsyning som de 2 schweiziske kernekraftværker. Da ville vi overhovedet ikke have behov for hverken at bygge et astronomisk antal vindmøller eller
solceller.
Tusindvis af vindmøller står ofte stille samtidigt. Men kernekraftværker kan vikariere for hinanden ved de årlige eftersyn og reparationer.
Spidsbelastninger må klares med øget elimport, brug af biogas eller affaldsforbrænding eller kortvarig brug af gasgeneratorer.
AFSLUTNING
Forfatternes egen konklusion er, at Danmark i 47 år med 2 schweiziske kernekraftværker ville have været bedre kørende med en stabil, styrbar og billig elforsyning med høj selvforsyning end med den ustabile, ustyrlige og dyre elforsyning fra vindmøller og solceller, der betyder lav selvforsyning, stor elimport og stor afbrænding af træflis fra skove, vi ellers gerne ville se vokse betydeligt.
Hertil kommer den daglige irritation for mange danskere ved udsynet til et stadigt voksende antal vindmøller og solceller i den danske natur. Glem heller ikke, at den nuværende regerings langtidplaner omfatter fortsat stor udbygning af vindmøller og solceller i Danmark.
Ib Andersen, klimahygiejniker dr.med, Søren Kjærsgaard, civilingeniør.