Den Korte Avis | Belgien: Jødehadet er vokset i takt med den muslimske indvandring – politikere løber med

Den Korte Avis | Belgien: Jødehadet er vokset i takt med den muslimske indvandring – politikere løber med


Andelen af muslimer vokser stærkt i Belgien. Samtidig vokser fordommene og hadet mod jøder.

 

En del politikere har også udtrykt antisemitisme – især op til parlamentsvalget 9. juni. Man kan frygte at det skete for at tækkes de muslimske vælgere.

 

Ny meningsmåling viser antisemitisme

En ny meningsmåling har afsløret en uhyggelig omfattende antisemitisme i Belgien.

 

Antisemitismen er særlig stærk i Bruxelles, hvor andelen af muslimer er meget høj.

 

I Belgien som helhed føler 14 % af befolkningen modvilje mod jøder.

 

Dette tal stiger til 22 % i Bruxelles, hovedstaden, som også er EU’s hovedstad. I Bruxelles sympatiserer samtidig 11 % af befolkningen med Hamas.

 

Det slående ved undersøgelsens resultater er, at det for svarerne på alle spørgsmålene gælder, at den antisemitiske holdning er meget højere i Brussel end i landet som helhed. I Bruxelles er mellem 30 og 40 procent af indbyggerne muslimer.

 

Således mener 16% af indbyggerne i Bruxelles, at der er for mange jøder i Belgien (mod 11% nationalt); 29% siger, at jøder er ansvarlige for økonomiske kriser (14% nationalt); 48% siger, at jøder føler sig bedre end andre (34% nationalt), og 47% siger, at jøder gør mod palæstinensere, hvad Nazityskland gjorde mod jøder (35% nationalt).

 

I landet som helhed mener 43% af muslimerne, at belgiske jøder ikke rigtig er belgiere som de andre indbyggere i Belgien. (Alle tallene er gengivet efter artikel fra Gatestone)

 

Samtidig viser flere ting, at jøder ikke længere er sikre i Bruxelles, Gatestone nævner en række eksempler:

 

Jødiske skoler, synagoger med mere er i dag beskyttet af betonpullerter, kameraer og sluser ved indgange.

 

Man ser ikke længere nogen jødisk beklædning som yarmulke på gaderne. (I modsætning til det muslimske tørklæde, hijab, der ses overalt og bliver båret af mere end halvdelen af kvinderne i nogle kvarterer).

 

Jødiske teenagere, der tog metroen til en jødisk skole i et overvejende muslimsk distrikt, måtte flyttes til en anden skole, fordi de blev udsat for trusler.

 

Der er ikke blevet undervist i det obligatoriske Holocaust-pensum i de fleste skoler i Bruxelles i lang tid nu. Lærerne er bange for at tage emnet op i klasser, hvor flertallet af eleverne er muslimer.

 

Efter den 7. oktober blev jødiske studerende på campus ved Université Libre de Bruxelles forulempet og chikaneret.

 

Muslimsk indvandring

Denne udvikling har længere været til at forudse.

 

Allerede tilbage i 2011 viste en undersøgelse, at halvdelen af Bruxelles’ muslimske studerende var antisemitiske.

 

Stigningen i antisemitisme ser ud til at falde sammen med væksten i muslimsk indvandring, som accelererede fra 2000 og fremefter.

 

Men de fleste belgiske politikere har nægtet at se udviklingen i øjnene.

 

Tværtimod har reaktionerne fra politikere efter 7. oktober været fjendtlige over for Israel og ofte præget af antisemitisme. Gatestone giver flere eksempler:

 

Et medlem af parlamentet for Socialistpartiet, den tidligere forsvarsminister, sammenlignede Israels militære reaktion med nazisternes forbrydelser i et indlæg på det sociale medie X: “Gaza i dag er Warszawa i går.”

 

Formanden for parlamentet, der likede hans opslag, nægter at kalde Hamas en terrororganisation.

 

Ministeren for udviklingssamarbejde har sammenlignet staten Israel med Det Tredje Rige.

 

Kulturministeren har opfordret til, at Israels blev udelukket fra Eurovision Song Contest.

 

Selv den belgiske premierminister blev efter sin rejse til Israel i november 2023 lykønsket af Hamas: “Vi værdsætter den belgiske premierminister Alexander De Croos klare og dristige holdninger”.

 

De Croo meddelte sin tilbagetræden i denne uge efter sit partis skuffende resultater ved valget til både Belgiens parlament og Europa-Parlamentet.

 

Man kan frygte, at udtalelserne, der ofte fremkom under valgkampen op til parlamentsvalget 9. juni, er udtryk for, at politikerne forsøger at lefle for muslimske vælgere.

 

Andelen af muslimske vælgere er som følge af indvandringen på 20 år steget fra 34 % til 54 %, skriver Gatestone.

 

Jøder advarer

De 30.000 jøder i Belgien, et ægte mindretal, har ikke meget vægt sammenlignet med de nu hundredtusinder af muslimske stemmer, I løbet af de sidste 20 år har nogle af os forgæves forsøgt at henlede opmærksomheden på denne alvorlige tendens, som hverken medierne eller den politiske verden har været villige til at se.

 

Måske de hjerteskærende vidnesbyrd fra jøder i Bruxelles taler for sig selv. En af mine landsmænd betroede sig til mig skriver Alain Destexhe. Han er belgier, læge og tidligere generalsekretær for Læger Uden Grænser:

 

“Da jeg ankom fra Ungarn i 1945, fortalte min bedstefar mig altid, at Belgien var et sikkert land for jøder, og at vores familie aldrig ville risikere noget her. I dag forklarer jeg mine børn, at deres fremtid ikke er her, og at de må forberede sig på at skabe deres liv et andet sted.”

 

En anden landsmand, hvis familie forlod Tyrkiet i begyndelsen af det 20. århundrede og flyttede til Portugal efter 7. oktober, bemærker:

 

“Bruxelles er et område, der er tabt for politiske beregninger (…). I modsætning til Frankrig er der ingen reelle røde linjer. Atmosfæren levner ikke plads til håb”.

 

Alain Destexhe tror ikke, at jøder har en fremtid i Belgien. De vil forlade landet.

 

Men det ser de fleste politikere ikke. De tror det er til gavn for jøder, når de hylder et stærkt multikulturelt samfund.

 

Denne forfærdelige udvikling er særlig omfattende i et land som Belgien.

 

Belgien har altid været ekstremt opsplittet uden den store sammenhængskraft. De har tilladt en massiv indvandring uden at bekymre sig om konsekvenserne. Og nu lefler de nærmest for muslimer og deres anti-jødiske holdninger.

 

I Belgien lever man i søjler, men her går skellet mellem de fransktalende valloner og de hollandsk-talende flamlændere. Bruxelles er en lille fransktalende ø midt i landet, skriver Christian Egander Skov i Berlingske (17.6)

 

Han skriver, at Belgien også er ramt af en “højrebølge”, hvor de indvandringskritiske partier stormede frem ved parlamentsvalget.

 

Belgien er ved at falde fra hinanden, og det handler ikke kun om Belgien, skriver han og fortsætter:

 

“Det har tværtimod at gøre med hele Europas fundamentale udfordring, nemlig at vores samfund ændrer karakter, vores “vi” er under forandring og måske under afvikling.”

 

“I hvert fald ved vi ikke længere, hvem vi er. Og vi tror ikke længere på, at den politiske midte er i stand til at give os et betryggende bud på dette spørgsmål. Højrebølgen er en opstand mod pluralismen”, slutter han.

 

Det er svært at forestille sig, at dansk politikere komme med udtalelser, som dem i Belgien. Men man kan aldrig vide.

 

Også i Danmark har vi set fundamentalister bliver strøget med hårerne af politikere.

Alain Destexhe, læge (MD), Gatestone Institutes fremtrædende seniorforsker, er æressenator i Belgien, tidligere generalsekretær for Læger uden Grænser og tidligere formand for International Crisis Group. Forfatter af Rwanda og folkedrab i det tyvende århundrede.





Source link