Alle moderne danske virksomheder er optaget af strategisk kommunikation og branding. Produktkvalitet, pris og leveringsdygtighed er fortsat vigtige parametre, men virksomhedens storyline og placering i forhold til bæredygtighed, den grønne omstilling, FN’s Verdensmål, ligestilling, støtte til regnbuebevægelsen, minoriteter og Black Lives Matter, kampen mod islamofobi og andre woke tendenser i tiden, regnes også for vigtige elementer i virksomhedens kommunikation.
Virksomheders arbejde med CSR – Corporate Sustainability Reporting – og bæredygtighed eksploderer i disse år. Aldrig har så mange virksomheder følt sig presset til at søge ekstern rådgivningsbistand og ansætte egne bæredygtighedsmedarbejdere, og aldrig har så mange virksomheder som nu forsøgt at kommunikere sine tilbud til markedet med plusord fra bæredygtighedsfeltet.
I forsøgene på at overbevise et stadig mere skeptisk modtagerfelt, holder danske virksomheder sig i dag ikke tilbage for skrupelløs “green”- og “pink”-washing, de flager gerne med regnbueflaget og støtter pride parader, understøtter uden undtagelse FN’s Verdensmål, ESG (Environment, Social og Governance) – bevægelsen, de er grønne, og der er ikke den fabrikant, hvis produkter ikke er bæredygtige, klimaneutrale og CO2-begrænsende.
Erhvervslivet ved, at det giver positiv omtale i medierne, offentlige bevillinger og Kongeparrets bevågenhed.
EU
Kommunikationen er drevet af stigende forventninger fra den finansielle sektor, medarbejdere og kunder, men ikke mindst af ny regulering fra især EU.
I erkendelse af, at virksomhedernes ESG- og CSR-rapportering (hvor ESG står for Environment, Social og Governance, og dækker over hhv. miljø og klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd og CSR står for Corporate Sustainability Reporting) i visse tilfælde er mere vild- end vejledende, er der indenfor EU’s bæredygtighedsdirektiv vedtaget specifikke krav til rapporteringen.
Det bemærkes, at europæiske erhvervsorganisationer, Finans Danmark, Dansk Industri og andre organisationer har advaret mod, at de meget detaljerede rapporteringsregler indebærer betydelige byrder for virksomhederne. Danske revisorer har ligeledes gjort opmærksom på, at den begrænsede kvalificerede valideringskapacitet kan gøre det vanskeligt for især små og mellemstore virksomheder at leve op til rapporteringskravene.
CSRD
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et direktiv fra EU, der stiller krav om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Fra 2024 og frem skal alle store og børsnoterede virksomheder i årsregnskaber og årsrapporter m.v. redegøre for bæredygtighed efter særlige EU-standarder. Standarderne går under betegnelsen ESRS. Reglerne vil omfatte flere virksomheder i de kommende år.
Formålet med de nye regler er at sikre, at virksomheder både i Danmark og øvrige medlemslande i EU rapporterer om bæredygtighed på samme måde.
CSDDD
I juni 2024 vedtog Rådet i EU CSDDD-direktivet (Corporate Sustainability Due Diligence Directive), der vil træde i kraft for de første virksomheder i 2027.
Direktivet indeholder krav om, at store virksomheder løbende skal foretage due diligence for at identificere, standse, undgå, forebygge og redegøre for negative indvirkninger på klima, miljø og menneskerettigheder i virksomhedernes egne aktiviteter, deres datterselskaber og værdikæder.
EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen
EU-Kommissionen er opmærksom på europæiske virksomheder generelt lider under byrden af bureaukratiske krav og herunder ESG-rapporteringsforpligtelserne.
Allerede den 8. november 2024 afslørede Ursula von der Leyen på et pressemøde planer om en “omnibus-forordning”, der skulle forenkle og strømline EU’s ESG-rapporteringsforpligtelser. Det har hidtil været forventet, at forslaget til omnibussen ville blive offentliggjort den 26. februar 2025.
Altinget rapporterer, at den tyske kansler Olaf Scholz har opfordret EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen til at udskyde implementeringen af EU’s bæredygtighedsdirektiv med to år, og at direktivet begrænses til langt færre virksomheder.
Scholz mener, at de nuværende rapporteringskrav udgør en betydelig bureaukratisk byrde for virksomhederne. I et brev til von der Leyen skriver Scholz, at en udskydelse er “akut nødvendigt for at undgå overbelastning af virksomhederne.”
Dansk Industri støtter, men rådgivningsbranchen stritter imod
Det tyske krav om udsættelse støttes af Dansk Industri, der mener, at udskydelsen vil give virksomhederne tid til at tilpasse sig de nye krav.
Rådgivningsbranchen, der ser et lukrativt marked evaporere, har aktivt forsøgt at fastholde rapporteringskravene.
Rådgivervirksomheden Frank Bold har sammen med WWF EU på vegne af 90 organisationer udsendt en erklæring, hvor de kritiserede overvejelserne om at svække rapporteringskravene.
NGO’en Oxfam har på vegne af 160 civilsamfunds-organisationer advaret mod at skabe dyr forvirring og sænke beskyttelsen af mennesker og planeten. De opfordrer EU Kommissionen til at fastholde tidsplanen for bæredygtighedsdirektivets omsætning til national lovgivning og implementering.
I Danmark har bæredygtighedsrådgiveren Lotte Hansen i Berlingske ment, at det er “vatarmsagtigt” at tro, at mindre regulering lige nu redder EU´s globale markedsposition. Det er tværtimod tiden at gøre en reguleringspegefinger til en grøn jernnæve.