Den Korte Avis | Auschwitz eller Monaco? Københavnske politikeres kamp om hvor deres studietur skal gå hen

Den Korte Avis | Auschwitz eller Monaco? Københavnske politikeres kamp om hvor deres studietur skal gå hen


Af FINN RUDAIZKY (løsgænger)

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation til 1/1-2026

I den forløbne 4 års valgperiode, har antisemitismen i København, været et evigt tilbagevendende problem. Ikke alene for de jøder, som i hverdagen har mærket utrygheden, men også illustreret ved en ofte uværdig debat og manglende forståelse fra mange folkevalgte politikere på Københavns Rådhus.

Det kulminerede i den kommunale valgkamp, hvor zionister, som de fleste jøder er, skulle “ud af København” og hvor valget til Borgerrepræsentationen også drejede sig om Hamas, Gaza og Palæstina. Men, det drejede sig slet ikke om, hvordan politikerne kunne arbejde for, at finde en løsning på, et ophør af den årelange politi- og militærbevogtning af den jødiske Carolineskolen, andre jødiske institutioner, herunder permanent bevogtning af synagoger i København.

Den slappe politiske holdning, hos ret mange politikere, fik mig tidligere i år, til at stille forslag i Borgerrepræsentationen, om at en af Borgerrepræsentationens tre traditionelle studieture, skulle have fokus på antisemitismens historie. Vi skulle blive langt bedre til at tackle disse problemer og måske samtidig, få udfyldt hullerne i den historiske virkelighed, omkring det voksende jødehad.

Mit forslag blev sendt videre til behandling til den såkaldte gruppeformands kreds, hvor samtlige partier på Rådhuset har sæde.

Jeg har noteret mig den nye sammensætning af Borgerrepræsentationen. Det har gjort mig endnu mere bekymret for, om der vil være stemning for min foreslåede tur til Auschwitz-Birkenau for københavnske politikere.

Jeg er faktisk rystet over at høre, at for nogle politikeres vedkommende, bliver det nok et valg mellem en tur til det muntre og livlige Monaco og det historisk tragiske sted, Auschwitz- Birkenau.

Jeg har intet imod studieture med relevans. Jeg synes bare, at det er så sørgeligt, hvis den nye Borgerrepræsentation fravælger, at sætte yderligere fokus på bekæmpelse af jødehadet i hovedstaden. Ved at fravælge politiker tur til Auschwitz, synes jeg, at man har vist, at man virkelig savner forståelse for problemets størrelse og karakter.

Det skulle helst ikke kun blive med politiske slagord, at man udbasunerer,  at man er imod racisme. Det virker hult, hvis man rent faktisk ikke gør noget ved det. Antisemitisme er også racisme.

Terror mod jøder i Australien

Den seneste tragedie om mindst 10 terrordræbte i Australien i forbindelse med fejringen af den jødiske lysfest, CHANUKAH, fortæller os også, at der er behov for en langt mere effektiv bekæmpelse af antisemitisme – også i Australien. Politiet i Australien har betegnet myrderierne som en terrorhandling.

På forskudt tidspunkt, tidsforskellen, holder Det jødiske Samfund i København, i dag sin markering af Chanuka. Det skal ikke markeres ved at vi danske jøder af frygt holder os væk. Tværtimod. Det danske Politi og militær har i disse tider styr på sikkerheden ved de jødiske institutioner. Så også derfor, nægter jeg, at holde mig væk fra Chanuka-markeringen i København. Men, jeg indrømmer, at terroren i Australien ved Chanuka-markeringen der, er en uskøn skygge over en normalt lys og optimistisk fest.





Source link