Arabiske bryllupper kan være en meget larmende affærer for danskere.
Et stort antal biler kører gennem gaderne, mens de dytter. Bilpassagerer hænger ud af vinduerne på bilerne, og nogle af dem fyrer raketter ud af vinduerne.
Det oplever borgere i det indvandrertætte Taastrup lige nu, hvor der åbenbart er højsæson for arabiske bryllupper.
Og det går borgerne på nerverne og ødelægger deres nattesøvn.
Fra sit vindue i Taastrup har en beboer optaget hvordan mindst et halvt dusin biler komme kørende og dytte på Roskildevejen en sen hverdagsaften i maj. På videoen kan man også se en passager i en bil skyder fyrværkeri ud ad vinduet
Det er virkelig frustrerende, for det er tit både sent og en aften, hvor mange skal arbejde dagen efter, siger borgeren til B.T.
En anden beboer fra området er også dybt frustreret:
En aften hører han larm og da han åbner sit vindue ser han mange biler kører forbi. I samme sekund begyndte alle bilerne at dytte og dytte, fortæller han til B.T. der også viser en video af de dyttende biler
»Så tænkte jeg bare: Nå, så skal vi igennem det igen,« siger manden, der af hensyn til sin sikkerhed ikke ønsker at få sit navn frem.
B.T. har kontaktet Københavns Vestegns Politi, der oplyser, at naboernes frustration ikke er nyt for politikredsen.
»Vi kan oplyse, at vi er opmærksomme på, at vi over en periode har fået en del anmeldelser om larm i forbindelse med arrangementer i det kvarter,« lyder det fra kommunikationsansvarlig Claus Buhr.
Politiske reaktioner
Beboernes klager har fået flere politikere på banen. En af dem er Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne:
»Det er jo åbenbart noget, som man mener, man skal forstyrre alle mulige andre med, når man har arabiske bryllupper, men det er jo pivhamrende ulovligt, når de bryder færdselsloven og også affyrer fyrværkeri,« skriver hun i en sms til B.T.
Dansk Folkepartis retsordfører, Mette Thiesen, kalder fænomenet for »konsekvensen af den forfejlede udlændingepolitik, der har været ført i årtier«:
»Disse utilpassede udlændinge, som ødelægger trygheden og indfører mellemøstlige tilstande i Danmark skal udvises og hjemsendes,« skriver hun i en sms til B.T.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) siger til avisen, at han forstår frustrationen fra borgere, som gennem årene har klaget over kortegerne.
»Jeg kan godt forstå, at det er dybt frustrerende for naboerne at blive vækket sent om aftenen af larmende bryllupskorteger, der kører forbi nede på gaden,« lyder et skriftligt svar.
»Vi har tidligere forbudt paradekørsel i nattelivszoner, og jeg ved også, at politiet er opmærksomme på eventuelle overtrædelser af færdselsloven og støjende adfærd i forbindelse med den her type af begivenheder. Lovgivningen skal selvsagt overholdes – også i forbindelse med bryllupper.«
Samme problem i Aarhus
Aarhus har i flere år haft samme problem. Det har Jacob Søgaard Clausen skrevet om i Den Korte Avis.
Arabiske bryllupper har i årevis ødelagt nattesøvnen for naboerne til et ‘forsamlingshus’ kaldet Babylon Huset, som ligger blot 200 meter i fugleflugt fra beboelsesområdet.
Beboerne oplever nemlig, at de gang på gang får ødelagt deres nattesøvn af larm fra Babylon Huset. Larm, som ikke kun sker i weekenden, og som består af både høj musik, støjende gæster og ikke mindst ulovligt fyrværkeri.
Naboerne må bruge ørepropper og tage sovemedicin for at holde det ud, ligesom flere af dem har overvejet at flytte. Det har B.T. Aarhus beskrevet.
Jacob Søgaard Clausen, der er medlem af byrådet for Danmarksdemokraterne skriver i artiklen, at naboerne har klaget til Århus Kommune over støjen fra ‘forsamlingshuset’. Faktisk har forskellige naboer klaget mere eller mindre uafbrudt i mere end et årti. Uden at kommunen er skredet til handling.
Jeg har som byrådsmedlem fået adgang til alle sagens dokumenter. Der er tale om et omfattende sagskompleks med knap 300 dokumenter, og jeg har været dem alle igennem, skriver Søgaard Clausen.
Det er rystende læsning og viser en gruppe naboer, som i stigende grad er blevet mere og mere frustreret over at få ødelagt deres nattesøvn, og at deres mange klager til Aarhus Kommune tilsyneladende har været for døve øre.
Samme problem i Norge
I et boligområde i Fjerdingby i Norge er naboerne vrede og fortvivlede over den samme støjende adfærd. Det fremgår af en beskrivelse i netavisen rights.no.
Det er blevet værre og værre, og det har været særligt slemt det seneste år. Typisk ankommer familien i 10-15 biler. Der bliver kastet røgbomber og fyrværkeri ud af vinduerne. Vejene bliver blokeret, når gæsterne skal bydes velkommen, fortæller Kenneth Bergflødt til Romerikes Blad.
Han er den nærmeste nabo til feststedet Hira Foods, hvor ejeren Afzal Ansari lejer stedet ud til muslimske fester. Mens kommunen og politiet leger tag, står naboerne over for en støjende og skræmmende sommer.
I Drammen er det samme sket i en årrække: Store korteger ved muslimske bryllupper, og at sige, at de larmer, er en underdrivelse.
At være nabo til et sted, hvor det sker hver weekend, var næppe drømmen, da Bergflødt og hans partner købte lejligheden i Fjerdingby i Rælingen, men sådan er det blevet, og de har fået nok, for det hjælper ikke at klage direkte til Hira Foods, kommunen eller politiet.
– De har konstant fester og sammenkomster, hvor bilerne kører højlydt og i lang tid, der er hård kørsel på gaden, hvor børn går, de tænder røgbomber og fyrværkeri, og de skriger og tuder, mens de spiller højlydt på deres trommer, fortæller Bergflødt til Romerikes Blad .
Bergflødt har delt en video, han tog fra sin balkon. Det er ikke overraskende, at både han og andre naboer i ejerlejligheden er trætte af raketter og hensynsløs kørsel. Romerikes Blad skriver, at ejerlejligheden Aamodthellinga 2 består af 21 boligenheder, og at ejerlejligheden har haft møder med ejeren af festlokalet uden ændringer.
– Det er musik for døve ører. Hira Foods siger, at de ikke har modtaget nogen retningslinjer fra kommunen og ikke kan pålægge lejerne noget. Da vi spurgte kommunen om retningslinjer, fik vi heller ikke et klart svar. Vi oplever, at kommunen fraskriver sig alt ansvar, og at Hira og deres lejere får lov til at fortsætte, som de vil, selvom de overtræder både naboloven og færdselsloven.
– Burde man ikke acceptere noget støj som nærmeste nabo til et festlokale?
– Problemet er, at de ikke respekterer andre, og at de ikke følger norske love og regler eller norsk kultur. De skal have lov til at have det sjovt til festen, men skal udvise god opførsel. I Drammen indførte kommunen strenge retningslinjer i en lignende sag. Her er vi bare i tvivl. Udlejeren henviser til lejerne, og kommunen henviser til politiet.
Ansvarsfraskrivelsesmønsteret
Mønsteret er, at det er privatpersoner, der må bære ansvaret for at gøre noget ved de uudholdelige forhold. Når hverken kommunen eller politiet gør andet end at pege fingre ad hinanden og opfordre til “dialog”, så udfører de ikke det arbejde, de skal.
Politikere, myndigheder og medier i Danmark og andre vesteuropæiske lande har skubbet voldsomt på for at få masseindvandring. Det kunne have sagt sig selv, at de mange mennesker fra ikke-vestlige muslimske lande aldrig ville blive integrerede.
I stedet for integration er der kommet kultursammenstød. der er risiko for at den vestlige kultur og sammenhængskraft smuldrer.
Det er de asociale og larmende bryllupsoptog et af mange eksempler på.