I Auschwitz og den nærliggende dødslejr Birkenau blev omkring en million jøder dræbt af tyske nazisterne under Anden Verdenskrig.
80-årsdagen fro Auschwitzs befrielse blev mindet den 27. januar i det sydlige Polen hvor lejren lå. Statsledere fra hele verden deltog. En af dem var Tysklands socialdemokratiske kansler Scholz.
Få dage efter var der i Tysklands hovedstad Berlin en demonstration med deltagelse af især arabere vendt imod Israel og jøder.
Flere demonstranter krævede død over jøder. Under en skov af palæstinensiske flag blev dem, der har et våben opfordret til at bruge det til at skyde jøder. Den tyske avis BILD skriver:
“Under demonstrationen blev det flere gange højlydt råbt: Enhver, der har et våben, skal bruge det til at skyde jøder eller aflevere dem til Hamas!”
Mens tyske ledere mindedes jødiske ofre for de tyske nazister, så kunne Israelhadere uhindret demonstrerer med voldelige budskaber i Berlin.
Den modbydelige demonstration burde være stoppet af politiet. Men det blev den ikke, skriver BILD.
Videooptagelser fra politi og journalister er nu ved at blive undersøgt af sikkerhedstjenesten.
Politiet siger, at råbene under demonstrationen kan have været kriminelle opfordringer fra terrororganisationer, der er forbudt i Tyskland.
Berlin er en feel-good-oase for jødehadere, skriver BILD.
Videoer viser et berygtet klanmedlem, som BILD kalder den velkendte jødehader Helmi Barbakh.
Han har flere gange vakt opmærksomhed med antisemitisme udtalelser. Han tilhører en Gaza-klan, der gentagne gange smugler medlemmer ind i Tyskland, skriver BILD .
På Instagram deler han konstant Hamas-propaganda og optræder med billeder af den dræbte Hamas-leder Ismail Haniyeh Sinwar.
Den 12. september 2024 har han efter sigende slynget et mikrofonstativ mod Berlins kulturborgmester Joe Chialo (54, CDU) . En kvinde blev såret, og han efterforskes derfor for grov legemsbeskadigelse og brud på freden, skriver BILD.
Så snart Gaza-aftalen blev kendt, blev der igen produceret skambilleder i Berlin.
I en video, der cirkulerer på sociale netværk, konfronterer politibetjente unge mandlige demonstranter på Potsdamer Platz. De unge mænd håner betjentene, de tager billeder, griner dem frækt op i ansigtet mens alt bliver optaget på video. En politimand skubber en af de unge mænd væk og bliver mødt med hån. BILD kalder mændene jødehadere.
De voldsdyrkende demonstranter gik på gaden efter, at der var indgået en våbenhvile mellem Israel og Hamas.