En 27-årig mand fra Storkøbenhavn er under en anholdelsesaktion onsdag blevet sigtet for en række forskellige alvorlige forhold om personfarlig kriminalitet.
Således blandt andet for medvirken til drabsforsøg og afpresning, skriver National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, i en pressemeddelelse.
Der er tale om en studenterhjælper, der via opslag i CPR-registret er sigtet for at misbruge sin stilling ved Københavns Kommune til at finde oplysninger om konkrete personers adresser.
Der er nedlagt navneforbud, derfor er der intet oplyst om manden identitet, etniske baggrund eller andet.
Blev anvendt til drab og afpresning i bandemiljøet
De personfølsomme oplysninger er ifølge sigtelsen blevet solgt videre til kriminelle.
Her er de efter politiets opfattelse blevet anvendt til planlægning af afpresning og drab i bandemiljøet.
Den 27-årige er foruden medvirken til afpresning og forsøg på manddrab også sigtet for videregivelse af fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder.
Svenske lejemordere fik en af adresserne
Under grundlovsforhøret ved Københavns Byret fremgik det, at den sigtede havde skaffet sig adgang til 1.742 personers CVR-numre.
Berlingske skriver fra grundlovsforhøret, at den 27-årige via en krypteret beskedtjeneste blandt andet havde delt CPR-nummeret og adressen på en person.
Herefter rejste to personer til Danmark fra Sverige og mødte op på den pågældendes adresse med en pistol
Drabsforsøget mislykkedes dog, fordi personen, der boede på adressen, ikke var hjemme.
Den 27-årige tidligere studentermedhjælper er ifølge TV 2 blandt andet også sigtet for at have medvirket til afpresning af 66 personer ved at have delt deres cpr-nummer samt adresser og oplysninger om deres nærmeste.
Nægter sig skyldig i medvirken til drabsforsøg og afpresning
Under grundlovsforsøget erkendte den 27-årige at have skaffet sig adgang til CVR-registre og videresendt en række personlige oplysninger fra registrene.
Til gengæld nægtede hans sig skyldig i medvirken til drabsforsøg og afpresning.
Der er som nævnt tale om en studentermedhjælper, der ikke længere er ansat ved Københavns Kommune.
Han beskrives i Berlingske som en hvid dansk mand.
Var et nyttigt led for banderne
Ifølge NSK var den 27-årige et nyttigt led for banderne, som via oplysningerne fra CPR-registret fik mulighed for at spore personer, der skulle straffes eller dræbes.
”Vi mistænker, at den 27-årige har haft en nødvendig rolle i, at andre har kunnet begå flere straffelovsovertrædelser, blandt andet drabsforsøg,” siger politiinspektør i NSK, Henrik Andersen, og fortsætter:
”Ved at lække personfølsomme oplysninger mod betaling har han ifølge vores mistanke muliggjort, at andre forbrydelser har kunnet finde sted. Det ser vi på med meget stor alvor.”
Man skal ikke kunne sidde og surfe efter oplysninger i CVR-registret
Det omfattende misbrug af CVR-registre har af gode grunde vakt opsigt på Københavns Rådhus.
Således vil beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V), nu have sagen taget op i økonomiudvalget
”Det er fuldstændig uhørt, at det har foregået i så stort omfang, siger han og fortsætter:
-”Der er behov for at blive strammet op på de her problemer. Det er vigtigt, at man ikke bare kan sidde og surfe rundt i cpr-registret efter information.”
Kilder til denne artikel: