Konsekvenserne af indvandringen viser sig nu i mere og mere i forfærdende grad. Her er et eksempel fra ældreplejen i Sverige.
Det var i juli måned, en ambulance blev tilkaldt til et plejehjem i Västerås i Sverige.
En dement beboer var i en potentiel livstruende situation. Indsatsen hastede.
Men ambulancefolkene og den sygeplejerske, der var med, følte sig helt hjælpeløse og i kaos.
Manden kunne ikke selv tale og personalet var ikke til nogen hjælp.
De ansatte var alle indvandrere, der ikke kunne tale svensk.
Sygeplejersken, der var med i anbulancen, beskriver i en rapport, hvordan kommunikationen med personalet på afdelingen var næsten umulig.
“Afdelingen er bemandet med to medarbejdere, som begge var af udenlandsk oprindelse, havde alvorlige sprogvanskeligheder. Personalet talte kun deres modersmål med hinanden og kunne ikke kommunikere mere end et par enkle ord på svensk med ambulancepersonalet,” står der i rapporten. Det skriver TV4 Nyheterna.
TV4 Nyheterna har været i kontakt med sygeplejersken, som ønsker at være anonym. Sygeplejersken fortæller, at den demente patient, som ikke kunne tale, var mistænkt for at lide af sepsis, en potentielt livstruende tilstand.
“Det er generelt et meget almindeligt problem, desværre. Men denne gang var det ekstremt og meget frustrerende”, siger sygeplejersken.
“Vi har ikke adgang til journaler i ambulancen, og vi ved derfor for eksempel ikke noget om underliggende sygdomme eller patientens normale tilstand. Derfor er kommunikationen med personalet ekstra vigtig,” siger sygeplejersken til TV4.
Ambulancepersonalet forsøgte at stille basale medicinske spørgsmål for at få et billede af patientens tilstand, men fik ingen klare svar. “Personalet kan ikke svare på simple spørgsmål som: ‘Vågnede patienten med feber?’, ‘Havde hun det godt i går?’, ‘Har hun spist og drukket i dag?’, ‘Har hun været forkølet?’” fortsætter sygeplejersken.
– Hvis det er en smitsom patient, som i dette tilfælde, skal vi handle hurtigt.
Personalet diskuterede spørgsmålene indbyrdes på deres modersmål, men kunne kun svare med korte udtryk som “ved ikke”.
Sygeplejersken, der skrev rapporten, kritiserer kraftigt bemandingen på plejehjemmet:
“Disse to personer er ansvarlige for en overfyldt afdeling med gamle, skrøbelige og svensktalende personer,” skriver sygeplejersken og fortsætter:
“Dette er uværdigt for de ældre, hvor ingen af personalet kan forstå, hvad den ældre persons simple ønsker er.”
I en skriftlig udtalelse til TV4 Nyheterna kommenterer ældreminister Anna Tenje (M) hændelsen:
“Det faktum, at der ikke var en eneste medarbejder, der kunne kommunikere på svensk, er forfærdeligt. I dette tilfælde satte det også en ældre persons liv på spil. Det er ikke svensk ældrepleje værdigt. Det svenske sprog er grundlaget for tryghed, værdighed og kvalitet i ældreplejen, både for de ældre og de ansatte. Derfor arbejder regeringen på at indføre et sprogkrav inden for ældreplejen. Vi har også udvidet ældreplejeløftet, som blandt andet kan bruges til at styrke personalets sprogkundskaber. For mig er det oplagt: Ældre skal kunne forstå og gøre sig forståelige,” skriver hun.