Den Korte Avis | Afrikansk røver truede ansat med kniv og tvang ham til at åbne kassen

Den Korte Avis | Afrikansk røver truede ansat med kniv og tvang ham til at åbne kassen


Østjyllands Politi beder nu om offentlighedens hjælp til at få identificeret en gerningsmand til et røveri begået i en kiosk på Jyllands Allé i Aarhus C.

 

Hvis du ved, hvem manden er, så kontakt Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

 

Fredag den 20. september kl. 19.14 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der netop var blevet begået et røveri af en maskeret gerningsmand i en kiosk på Jyllands Allé i Aarhus C.

 

Truede den ansatte med en kniv

 I kiosken – Jyllandskiosken hos Mik – havde den ukendte gerningsmand indfundet sig, mens en ansat havde stået med ryggen til og været i gang med at støvsuge.

 

Den ukendte gerningsmand havde efterfølgende truet den ansatte med en kniv og fået vedkommende til at åbne kassen og putte pengene derfra ned i en pose.

 

Gerningsmanden truede også den ansatte til at tage sin arbejdsskjorte af og putte denne ned i samme pose, inden han forlod stedet.

 

Han forlod efterfølgende stedet i retning mod Marselis Boulevard og var væk fra området, da politiet kom frem til stedet.

 

Se røveriet på overvågningsvideo

 Det har i forbindelse med politiets efterforskning af sagen ikke har været muligt at identificere den formodede gerningsmand.

 

Derfor offentliggør Østjyllands Politi nu en overvågningsvideo fra stedet i håbet om, at offentligheden kan hjælpe politiet med at få identificeret og udfundet gerningsmanden.

 

 Afrikansk af udseende

 Gerningsmanden beskrives som værende en mand i alderen 20-25 år med en højde på omkring 175-180 cm.

 

Han talte dansk med accent og beskrives som værende afrikansk af udseende og mørk i huden.

 

I forbindelse med røveriet den 20. september var gerningsmanden iført en sort jakke og en sort hættetrøje fra mærket ’Peak Performance’.

 

Han havde mørkeblå bukser på og sorte kondisko, mens han i hånden bar en sølvfarvet foldekniv på cirka fem – syv centimeter.

 

Hvis du ved, hvem manden er, eller hvor han befinder sig, så kontakt Østjyllands Politi på telefonnummer 114.





Source link