Den Korte Avis | 90-årig gjorde modstand, da ‘bankbud’ stjal fra fra hende – så trak han hende ned ad trappe

Den Korte Avis | 90-årig gjorde modstand, da ‘bankbud’ stjal fra fra hende – så trak han hende ned ad trappe


Fredag klokken 10:39 anmeldte en kvinde i 90’erne, at hun klokken 10 var blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være fra Danske Bank.

 

Han oplyste, at hendes dankort var udløbet og skulle ombyttes.

 

Manden indfandt sig kort tid efter hjemme hos kvinden, som bor i området omkring Roskilde Station.

 

Blev slæbt ned ad en trappe

Efter at være kommet ind i kvindens lejlighed, tog han hendes betalingskort og nogle smykker, som han puttede i  lommen.

 

Kvinden protesterede og sagde, at han ikke skulle tage hendes kort og smykker, og hun tog fat i hans arm for at få sine ting tilbage.

 

Det ignorerede han og trak kvinden med sig ned af en trappe, hvor hun kom lettere til skade og endte med at slippe sit tag i ham.

 

Manden beskrives som:
Cirka 165 cm høj, gyldenbrun hudfarve og kort sort hår. Han var iført mørk vindjakke og mørke bukser.

 

Politiet skal nu efterforske sagen for at forsøge at finde frem til svindlerne.

 

Personer med oplysninger i sagen, bedes kontakte politiet på telefon 114.





Source link