Den 37-årige serbiske stats Perica Floci, der hidtil har haft bopæl i Svendborg Kommune, kan så småt godt begynde at vinke farvel til Danmark.
Men først skal han lige igennem et ophold i et af landets fængsler.
Onsdag blev serberen ved Retten i Svendborg kendt skyldig i knivoverfald på en taxachauffør og idømt tre år og tre måneders fængsel.
Dertil blev han desuden udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.
Blev skåret og snittet flere steder på kroppen og i hovedet
Overfaldet fandt sted på pladsen foran banegården i Svendborg tirsdag den 21. januar klokken 09:46 og var både umotiveret og ualmindeligt brutalt.
En pulsåre i armen blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Taxachaufføren, blev stukket i alt ti gange med en filetkniv, var efter overfaldet i livsfare.
Havde set frem til en strengere straf
Hos Fyns Politi havde senioranklager Charlotte Ragus, set frem til en lidt hårdere straf, men er alligevel tilfreds med dommen:
”Selvom vi havde påstået fire års fængsel, så er vi tilfredse med dommen, som signalerer, at den form for vold ikke hører nogen steder hjemme i et samfund som Danmark,” siger Charlotte Ragus i en pressemeddelelse.
Der foreligger intet om, hvordan den dømte forholder sig til straffen.