Fem år og ni måneders fængsel samt udvisning med indrejseforbud i tolv år.
Sådan lød dommen i dag ved retten i Næstved, hvor en 20-årig polsk mand med bopæl i Danmark blev kendt skyldig i at have kastet en håndgranat mod et hus på Blytækkervej i Holbæk.
Ved eksplosionen blev en parkeret bil og en bygning i industrikvarteret skadet.
Efterlyst med europæisk arrestordre
Tekniske spor på gerningsstedet gjorde, at politiet fik mistanke til den 20-årige, og der blev i foråret 2024 udstedt en europæisk arrestordre på ham.
Men manden blev i juni anholdt af Københavns Politi og blev derefter varetægtsfængslet.
Den 20-årige har under sagen nægtet sig skyldig. Han valgte at anke dommen på stedet.
Medskyldig er fortsat på fri fod
Under efterforskningen er det ikke lykkedes for politiet at få klarlagt et motiv til handlingen.
Det er imidlertid politiets opfattelse, at der deltog yderligere en mand i forbindelse med at granaten blev kastet, men han er endnu ikke identificeret.
Den sigtede har under sagen nægtet sigskyldig og ankede på stedet dommen til landsretten.