Den Korte Avis | 12-årig jødisk pige gruppevoldtaget – fransk valg kan give Le Pens indvandringskritiske parti flertal

Den Korte Avis | 12-årig jødisk pige gruppevoldtaget – fransk valg kan give Le Pens indvandringskritiske parti flertal


Frankrig er blevet rystet af 13-årige drenges gruppevoldtægt af 12-årig jødisk pige. Nu forstærkes kritikken af den franske venstrefløj for at puste til antisemitismen som følge af holdningen til Hamas og hadet til Israel.

 

Det grufulde overgreb fandt sted lørdag aften, da den 12-årig jødisk pige gik med et par af sine venner på gaden i en forstad til Paris. Her mødte hun tre drenge, en af dem hendes tidligere kæreste.

 

De tre drenge på 12 og 13 år slæbte med magt den 12-årige pige til et forladt område, hvor de hånede hende for at være jøde, truede hende på livet og voldtog hende. Derudover filmede den ene af drengene  overfaldet.

 

To af drengene – begge 13 år – er blevet sigtet for gruppevoldtægt, den tredje deltog ikke i selve voldtægten.

 

Ifølge Le Parisien lyder anklagen, at pigen blev voldtaget i en forladt bygning i forstaden til Paris. Hun har til politiet oplyst, at de tre drenge først slog hende og råbte antisemitiske ord om hendes religion og kaldte hende for en “beskidt jøde”, hvorefter hun blev udsat for seksuelle overgreb. En lægeundersøgelse har ifølge mediet bekræftet, at hun er blevet udsat for voldtægt.

 

Det fremgår ikke, hvem drengene er. Men det blive beskrevet, at de anklagede pige for at skjule, at hun er jøde. (Politiken)

 

Desuden bliver det uhyggelige overgreb koblet til konflikten mellem Hamas og Israel.

 

Det modbydelige overgreb er det seneste af en række antisemitiske angreb efter Hamas-massakren den 7. oktober.

Frankrig er rystet over den antisemitiske voldtægt. Og den bliver nu draget ret direkte ind i valgkampen op til det franske parlamentsvalg der bliver afviklet over to omgange den 30. juni og 7. juli.

 

“Brutaliteten af det, der skete, og de involveredes meget unge alder giver denne affære en svimlende dimension,” skriver Le Figaro.

 

Sagen har udløst chok og bekymring i Frankrig, hvor der har været en kraftig stigning i antisemitiske handlinger i kølvandet på Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober og Israels krigsførelse i Gaza i de efterfølgende måneder.

Venstrefløjens antisemitisme under hård beskydning

Den franske premierminister Gabriel Attal karakteriserede hændelsen som et antisemitisk angreb.

 

“12-årig pige voldtaget, fordi hun er jøde,” skriver han på X.

 

Flere retter nu det kritiske lys direkte mod venstrefløjspartiet La France Insoumise (LFI) med Jean-Luc Mélenchon i spidsen.

 

Formanden for CRIF, en sammenslutning af jødiske organisationer beskylder LFI for den stigende antisemitisme. (Politiken 22.6)

 

Mélenchon og venstrefløjspartiet bliver beskyldt for antisemitiske holdninger, blandt andet fordi han har nægtet at kalde Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober for terror.

 

I november nægtede Mèlenchon at deltage i en march til forsvar for franske jøder og for to uger siden, sagde han, at der kun er få “tilbageværende spor” af en historisk antisemitisme i Frankrig. (Berlingske 22.6)

 

Mélenchon og venstrefløjen er længe blevet kritiseret for deres tætte forbindelser til islamister og for had til Israel.

 

Denne strid er taget til under valgkampen og den grusomme voldtægt af den jødiske pige har forstærket den skarpe kritik af Mèlenchon og hans venstrefløjsparti for at være åbenlyst antijødisk.

 

Men ikke desto mindre står en samling af venstrefløjspartiet stærkt i meningsmålingerne op til valget.

 

Præsident Macron opløste Nationalforsamlingen og udskrev parlamentsvalg den 9. juni, da han havde tabt valget til EU-parlamentet.

 

Her fik Marine Le Pens  indvandringskritiske parti Rassemblement National omkring dobbelt så mange stemmer som Macrons parti. Det var blandt andet takket være den 28-årige kandidat Jordan Bardella. Han er utrolig populær især blandt de unge vælgere.

 

Macrons formål med et lynvalg var at gøre denne sejr til skamme for i stedet at samle Frankrig om den politiske midte, så venstrefløjen og højrefløjen blev isoleret.

 

Men nu kan det gå helt anderledes.

 

Le Pens parti kan få absolut flertal i parlamentet

Det franske valgsystem betyder, at de kun er de to-tre stærkeste kandidater i hver valgkreds, der går videre til anden runde den 7. juli.

 

Og nu tyder meningsmålingerne på, at Macrons parti i første runde kan ryge ud i flere valgkredse. Her kommer opgøret til at stå mellem Venstrefløjens Folkefront og Le Pens Rassemblement National.

 

“Macron og hans liberale lejr er truet af katastrofe ved valget til nationalforsamlingen (30. juni/7. juli), ” skiver BILD lørdag.

 

De henviser til en meningsmåling fredag i Le Nouvel Obs kan anden runde ende med, at Marine Le Pens parti kan vinde absolut flertal.

 

Ifølge målingen kan Le Pen ende med at få mellem 250 og 300 pladser i Nationalforsamlingen den 7. juli.

 

Her udgør 289 pladser et flertal.

 

Hvis Le Pens parti får det absolutte flertal, så står den populære Jordan Bardella til at blive ny ministerpræsident.

 

Marcon har sagt, at selv om det skulle ske, så bliver han siddende som præsident. Der skal vælges ny præsident i 2027.





Source link