”Danskerne slår rekord: Har aldrig været rigere”, ”Danskere er rigere end nogensinde”, ”Danskernes formuer slår rekord”, lyder de begejstrede avisoverskrifter. Det er jo en god nyhed for den danske økonomi, fordi jo rigere danskerne føler sig, desto flere penge vil de bruge.
Mediernes begejstring er beregnet på at forlede naive danske sjæle – og de udgør et flertal i dette land – til at tro, at den statistiske stigning i danskernes formuer er ensbetydende med, at de nu kan vælte sig i penge. Men de fleste danskere kan næppe se deres egen hverdag afspejlet i de begejstrede overskrifter. De presses af de stigende fødevarepriser og høje leveomkostninger.
I 2024 kom den gennemsnitlige nettoformue – det vil sige værdien af alle aktiver minus gæld – pr. dansker op på 2.174.000 kr. (tallet er for alle danskere over 18 år).
Danskernes formuer består af opsparing til pension, friværdi i ejerboligen samt investeringer i aktier og obligationer for frie midler. Herudover er der den kontante opsparing, som står i banken. Typisk lidt over 250.000 kr. pr. dansker.
Men – en stor del af formuen, dvs. opsparing til pension og friværdi, kan imidlertid ikke omsættes til et større forbrug. Og eftersom langt de fleste danskere har investeringer i danske aktier, havde de et negativt aktieafkast både i 2024 og 2025. Det skyldes, at de mest populære danske aktier som Novo Nordisk, Ørsted og Vestas har haft markante kursfald. Aktieinvesteringerne har derfor de sidste 2 år ikke kunnet veksles til øgede forbrugsmuligheder.
Danmarks Statistik påpeger, at det ovennævnte gennemsnit på 2.174.000 kr. pr. dansker er kraftigt påvirket af enkeltpersoner med meget store formuer. Med andre ord er formuerne meget skævt fordelt blandt danskerne. Hvis man f.eks. bor til leje, kun har en lille opsparing og måske endda står på kanten af arbejdsmarkedet, kan man ikke genkende sig selv i mediernes begejstrede fortælling.
Nye løntal fra Danmarks Statistik viser desuden, at der er meget store forskelle på tværs af brancher og sektorer i Danmark. Inden for handel, industri og mange serviceerhverv er købekraften steget pænt. Til gengæld er ens købekraft faldet over de seneste fem år, hvis man arbejder inden for offentlig administration, finans, kommunikation eller kultur og fritid. I disse brancher kan den gennemsnitlige ansatte købe mindre nu end tidligere. Der er altså mange lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomst, der kan købe mindre, end før inflationen stak af i 2021 og 2022.
Da medierne fremstiller Danmark som et land med mælk i hanerne og badekar fyldt med honning, lever danskerne i den vildfarelse, at de er et af verdens rigeste folk. Den nøgne og ubehagelige sandhed er imidlertid, at danskerne har en rig stat, men når det gælder privatforbrug, er de Europas fattigrøve.
Vækstmæssigt er dansk økonomi nemlig gået i stå med det resultat, at Danmarks velstand falder langsomt, privatforbruget er det laveste i EU- og OECD-sammenhæng og danskerne bliver relativt fattigere end befolkningerne i andre lande.
En analyse fra Rockwool Fonden fra 2023 viser, at lønmodtagerne i Danmark generelt havde en købekraft, der svarede til niveauet i 2020, altså lige før Mette Frederiksen grundet coronasmitten lukkede Danmark ned. Den viser også, at borgere på dagpenge, kontanthjælp eller andre former for overførselsindkomster på grund af en mindre regulering af disse havde en købekraft, der var på niveau med år 2008.
Hvorom alting er: Der er to forskellige virkeligheder, når man taler om Danmarks økonomi og danskernes rigdom.
Der er den virkelighed, man ser ved kassen i supermarkedet eller når man skal betale renter på sit lån. Og så er der også en anden virkelighed, som økonomerne kigger på, nemlig nøgletallene for landets økonomi, som set med økonomernes briller er pæne.
Men for almindelige danskere, der påstås at være ”stenrige”, er de flotte økonomiske nøgletal og balancer en abstraktion og tomme lommer sidst på måneden en barsk realitet. Ude blandt almindelige mennesker ser man på nogle andre parametre: At priserne bliver ved med at stige, og alting er dyrt.
André Rossmann