De danske forbrugeres humør er i dørken. Forbrugertilliden herhjemme faldt til -18,4 i maj måned mod -17 i april måned. Det er dermed fjerde måned i træk, at tallet falder, og det befinder sig således på det laveste niveau i mere end to år, skriver Børsen.
”Forbrugertilliden, som er et udtryk for befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation, kan ligge mellem 100 og -100. Og hvor 100 er udtryk for højst mulig tillid, er -100 omvendt ensbetydende med lavest mulig tillid.
Men er danskernes negative syn på økonomien så berettiget? Lige nu og her kan der måske være noget om snakken: Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) fladt nemlig med 0,5 pct. i årets første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser.
Når forbrugernes tillid atter falder, skyldes det blandt andet den store usikkerhed, som hersker i verden lige nu, lyder det. De mange og skiftende nyheder på den internationale scene skaber en ekstraordinært stor usikkerhed om udviklingen i økonomien. For mange er det ganske enkelt svært at vurdere, hvordan økonomien ser ud om et år”.