Flere såkaldte ”borgerlige” kommentatorer (senest Tom Jensen, Amalie Lyhne, Henrik Dahl og Nikolaj Bøgh) har travlt med at hvidvaske det store flertal af danskerne ved at postulere, at antisemitismen i Danmark udøves af et mindretal bestående af islamister, venstre- og højreekstremister samt bandekriminelle.
Da mange tusinde mennesker mødtes den 5. okt. 2024 for at demonstrere fra Esplanaden til Rådhuspladsen i sympati med palæstinenserne, var det i Tom Jensens optik ikke ganske almindelige danskere, der demonstrerede, men kun ”islamisterne, venstrefløjen og bandemedlemmerne”.
”Jøderne er gennem historien og stadig i dag hadet af hele tre forskellige grupper af ekstremister: islamister, den yderste højrefløj og den yderste venstrefløj”, skrev Amalie Lyhne i Berlingskes leder.
Ifølge Henrik Dahl er det kun i den hjemlige ”alliance mellem islamismen og venstreradikalismen”, at der er opbakning til Hamas. Henrik Dahl har sikkert overset Gallups meningsmåling, der viser, at flere danskere støtter Hamas end Israel.
Også Nikolaj Bøgh mener, at antisemitismen er et resultat af ”en uhellig alliance af islamiske kræfter og den danske yderste venstrefløj”.
Senest er det Berlingskes Amalie Lyhne og B.T.s debatredaktør, Joachim B. Olsen, der lufter deres falske omsorg for danske jøders situation og giver islamisterne og venstrefløjen skylden for antisemitismen.
Mens medierne tager afstand fra antisemitismen, giver deres konstante antijødiske propaganda, der er forklædt som legitim kritik af Israel, reelt næring til antisemitismen. Alle danske aviser, herunder ikke mindst Berlingske, puster til den antisemitiske ild ved beredvilligt at stille deres spalter til rådighed for muslimske og danske antisemitters udfald mod jøder, Israel og landets demokratisk valgte premierminister.
Joachim B. Olsen skriver således, at det er ”den yderste venstrefløj, der er eksponent for en særlig form for sadistisk antisemitisme”, og at det er ”venstrefløjsaktivister, som er antisemitismens katalysatorer”. Samtidig fremhæver Olsen, at antisemitismen ”ligger kirkeminister Morten Dahlin og andre danske politikere meget på sinde og det er godt. Alt ære og respekt for det”.
Virkeligheden er, den politiske magtelite i dette land tager i stigende grad hensyn til og lefler for muslimerne, som udgør en aggressiv og stærkt antisemitisk minoritet. Udadtil tager danske politikere, medier, opinionsdannere mv. afstand fra antisemitiske hændelser, der i dag primært begås af de danske muslimer, men i realiteten giver de næring til antisemitismen ved at forklæde den som legitim kritik af Israel. De statsstøttede danske medier fungerer som talerør for anti-israelsk palæstinensisk propaganda. De myter og løgne om Israel og jøder, som medierne spreder, er med til at skabe et klima, hvor antisemitisme og jødehad blomstrer. Facit er, at danskerne i dag er mere positive over for den palæstinensiske terrorbevægelse Hamas end over for Israel.
Hvorom alting er: Antisemitismen i Danmark er langt fra begrænset til muslimske ekstremister og de politiske yderfløje. Det ved alle danske jøder og den israelske ambassade i København. Antisemitismen er etnisk dansk og bredt funderet i det danske samfund. Den gennemsyrer alle samfundslag og er et faktum, der ikke kan hvidvaskes af de såkaldte borgerlige.
André Rossmann