Det er mindre end en måned siden, jeg skrev om kollapset af Europas største grønne metanolfabrik, og de dårlige nyheder for “grønt brændstof” vælter ind så hurtigt, at det er svært at følge med. Alligevel hører man ikke noget om det grønne kollaps på NRK/DR eller i andre medier, fordi det ville skabe usikkerhed om det “grønne skifte”. Nyheder om grønne kollaps får aldrig samme opmærksomhed som visioner og nystartede virksomheder, men her er de seneste nyheder om det grønne kollaps:
Det blev offentliggjort i sidste måned.
I sidste måned blev det annonceret, at den danske energigigant Ørsted aflyste planerne om Europas første og største grønne metanolfabrik. Fabrikken, kendt som FlagshipONE, skulle bygges i Örnsköldsvik i det nordlige Sverige, men projektet blev aflyst med et anslået tab på næsten 2,4 milliarder kroner. Samtidig viser det sig, at Ørsted også har trukket sig fra projektet med at producere grøn e-metanol til tunge skibe. Et stort brintprojekt er også blevet aflyst.
Fiasko på fiasko
Tidligere på sommeren droppede Shell HySkies-projektet, som skulle producere 90.000 tons grønt flybrændstof i samarbejde med Vattenfall, SAS og Lanza Tech på et produktionsanlæg i Forsmark. Ved starten for tre år siden blev det lovet, at anlægget med fuld produktion ville forsyne SAS med mindst 25 procent af selskabets globale behov for bæredygtigt flybrændstof i 2030 – uden nogen regler eller certificering for dette, så løfterne er ikke forankret i noget. Siden da har der været en pause, mens tilskuddene flød ind i projektet, men nu er det slut.
Den amerikanske energigigant Chevron er på sin side begyndt at afskedige medarbejdere på sit biodieselanlæg i Tyskland, efter at BP har meddelt, at de skærer ned på ekspansionsplanerne for grønt jetbrændstof og grøn diesel. Shell har på sin side trukket i nødbremsen på et andet projekt om at bygge et stort biobrændstofanlæg i Holland.
Kollapset for “grønt brændstof” kommer samtidig med, at klimapolitikerne øger den tvungne brug af biodiesel og ethanol i benzin for at nå deres selvpåførte “klimamål”. Dette er ikke blevet ordentligt konsekvens- eller risikovurderet, og ud over at være unødvendigt dyrt kan det også skade motorer i alle størrelser.
Det politiske mål har altid været at levere biodiesel, ethanol og methanol til dette grønne initiativ fra nye anlæg i Europa og de nordiske lande, men da disse projekter mislykkes, skal tilsætningsstoffet fortsat hentes fra eksisterende anlæg i Europa, USA og Brasilien, hvilket hverken er kortvarigt eller billigt.
Ulønnsomt, ulogisk og uden risikovurdering
Årsagen til de grønne brændstoffers kollaps er, at prisen på biodiesel, ethanol, methanol, ammoniak og brint simpelthen er for høj: De skal produceres i realtid gennem et højt energiforbrug og dyre industrielle processer, i modsætning til fossile brændstoffer, som er færdige og lagret af naturen. Og når udbuddet ikke kan følge med stigningen i efterspørgslen, stiger energipriserne, hvilket igen forværrer samfundsøkonomien.
Manglen på økonomisk fundament bag den grønne industri gør grønne brændstoffer til en højrisiko for investorer. Det gik godt i et stykke tid, mens politikerne hældte klimastøtte i spandevis ind i disse fallitboer. Offentlige penge skabte falske aktieværdier, som tiltrak rigtige investorer med rigtige penge, men alle undtagen de mest klimahysteriske har indset, hvilken finansiel fælde det faktisk er, og de trækker sig ud, når regeringerne ikke længere ønsker at øge den offentlige støtte. Det sker hurtigere og hurtigere nu.
Alarmklokkerne ringer overalt, men klimakulten nægter at lytte
Christian Sandström er adjunkt ved International Business School i Jönköping og lektor ved Chalmers Tekniska Högskola, og han lancerede bogen “Gröna bubblor” i 2023. Hans kortlægning af svenske vindmølleparker viser, at gælden udelukkende er faldet gennem aktionærernes bidrag, og at de fleste virksomheder aldrig vil være i stand til at betale deres gæld. Det eneste, der vil være tilbage, er et voksende bjerg af gæld.
For nylig talte den italienske premierminister Giorgia Meloni til årsmødet i den italienske industrisammenslutning Confindustria, hvor hun understregede behovet for at bevæge sig væk fra den “selvdestruktive miljøpolitik”, som EU fører, og hun fulgte op med at slagte det “grønne skifte” i unionen.
Så jeg er ikke den eneste, der påpeger, at klimapolitikken i praksis er en ny bobleøkonomi – større og farligere end finanskrisen i 2008. Men for politikere med en klimareligion har alle disse advarselstegn og dårlige nyheder ingen effekt overhovedet: Et gigantisk brintinitiativ er nu på vej i Europa, og det er også baseret på «store visioner og ambitiøse mål».
Det grønne brændstofinitiativ vil også kollapse, fordi det er bygget på fantasiteknologi baseret på fantasiøkonomi til et fantasimarked. Document vil fortsætte med at følge historien og fortælle dig sandheden.