I de seneste cirka 15 år er der kommet en række bøger, der ændrer danskernes syn på Danmark i nazitiden. For bøgerne dokumenterer, at danskere var aktivt med til at myrde jøder, russiske krigsfanger og civile, skriver Bent Blüdnikow i Berlingske.
”Den danske nation fokuserede på frihedskampen og ignorerede i vid udstrækning danskernes medvirken i krigsforbrydelser. Stort set var der lige så mange danske frivillige i nazistiske SS-enheder, som der var aktive frihedskæmpere Og da krigen var forbi, undlod de danske myndigheder i vid udstrækning at rejse tiltale for krigsforbrydelser begået uden for landets grænser.
En vigtig bog var historikeren Dennis Larsens bog »Fortrængt grusomhed« fra 2010, der med rædselsvækkende scener beskrev, hvordan danske vagtfolk i kz-lejren Neuengamme myrdede jødiske drenge. I 2011 kom Henrik Skov Kristensens bog »Straffelejren«, hvor han fortalte om sønderjyder, der havde været med til krigsforbrydelser på Østfronten. En vigtig bog var Dennis Larsens og hans kollega Therkel Strædes »En skole i vold«, hvor de dokumenterede, at danske SS-frivillige havde været vagter i en kz-lejr i Bobruisk og sandsynligvis havde deltaget i mord på jøder i lejren.
Der var danskere, der kæmpede mod nazismen, ja. Men der var også danskere, der deltog i nazisternes ugerninger og begik krigsforbrydelser. Vi ved endnu ikke, hvor mange danskere, der aktivt tog del i nedskydning af jødiske mænd, kvinder og børn, men det har sandsynligvis ikke været helt få. De havde meldt sig til tysk militærtjeneste med de danske myndigheders velsignelse. Og efter krigen var der stort set ingen, der blev retsforfulgt for de ugerninger, de havde deltaget i uden for landets grænser. Man kan derfor med en vis ret sige, at den hidtidige fortælling om Danmark i nazitiden må revideres”.