Danskerne nægtes fortsat adgang til livsforlængende medicin

Danskerne nægtes fortsat adgang til livsforlængende medicin


Danske kræftpatienter mangler i stigende grad adgang til de nye, effektive behandlinger, som er tilgængelige i Danmarks nabolande.

Mange kræftpatienter er desperate. De sælger huset, optager lån eller rejser penge i deres netværk for at købe adgang til ny effektiv medicin. Andre laver indsamlinger på sociale medier, eller i kraft af deres netværk eller deres navn skaffer midler nok til at købe behandling i udlandet. Og så er der en stor gruppe af patienter, som aldrig får råd til selv at købe de nye behandlinger, og må derfor klare sig med de eksisterende tilbud. Hvis de klarer sig.

I Danmark har man en ambition om, at landet skal være førende, når det gælder om at sikre patienterne gavn af behandlingsmæssige fremskridt. Virkeligheden er, at dette princip ikke gælder i praksis længere. Politikerne omtaler udgifter til medicinsk behandling kun som en byrde for sundhedsvæsenet. Alt er glemt om velfærdssamfundets vision om, at der ikke kan sættes en maksimumpris på danskernes sundhed.

Nye lægemidler giver både bedre sygdomsbehandling og længere levetid, men sygehusmedicin udgør i Danmark en faldende andel af landets samlede indkomst. I 2010 brugte Danmark 0,82 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) på lægemidler. Det tal var i 2022 faldet til 0,65 pct. Som land bruger Danmark altså en faldende andel af sin indkomst på lægemidler. Det placerer Danmark på en 39.-plads og derved tredjesidste plads i OECD.

I andre lande bruger man langt flere penge på lægemidler. I 2021 brugte Danmark f.eks. 2.784 kr. pr. indbygger på medicin. I England brugte man 3.617 kr. pr. indbygger. I Spanien var man oppe på 4.073 kr., mens man i Tyskland brugte 6.134 kr. pr. indbygger. Altså bruger Danmark under halvdelen af det, som Tyskland bruger på lægemidler pr. indbygger.

Et studie fra 2014 har konkluderet, at innovation af lægemidler tegner sig for næsten tre fjerdedele af stigningen på 1,74 år i den forventede levetid ved fødslen i 30 lande mellem 2000 og 2009. Det betyder, at nye, effektive lægemidler giver længere levetid. Men Danmark bruger ikke en stigende andel af sit budget på lægemidler, tværtimod. Danmark bruger færre, end man gør i andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. Og det er på trods af, at nye, effektive lægemidler er vejen til længere levetid.

Siden 2016 har 21.300 patienter i Storbritannien fået tidlig adgang til medicin, mens 59.500 patienter har fået adgang til medicin med utilstrækkelig evidens. De engelske erfaringer kunne man lære af i Danmark, men politikerne vil hellere tvinge danske patienter til at vente urimeligt lang tid på en behandling, som de kan se, bliver tilbudt i Danmarks nabolande. Et liv i Danmark er altså mindre værd end det er i landets nabolande.

Det hænger sammen med, at Danmark har et medicinsk prioriteringsråd, Medicinrådet, som nægter patienter ny medicin, der skønnes at være for dyrt i forhold til effekten. Formålet er at få dæmpet de hastigt voksende medicinudgifter, som presser økonomien i sundhedsvæsenet og har tvunget regionerne ud i flere sparerunder.

Medicinrådets fokus på økonomien overskygger ofte fagligheden og har i nogle tilfælde betydet, at nogle patienter ikke har fået adgang til en ny medicin, som ville have gavnet dem. I 2018 traf Patienterstatningen en afgørelse, der slår fast, at man kan sige nej til medicinsk behandling af dødstruede patienter, der lider af en sygdom, som er dyr at behandle. Sundhedsvæsenet er jo i krise, og der skal spares.

I flere år har kvinder med HER 2-positiv metastatisk brystkræft, en særlig aggressiv form, hvor sygdommen spreder sig til andre organer, og som har en høj dødelighed, brugt formuer på medicin, som det offentlige ikke tilbød. I udlandet var der kommet en lovende behandling med et nyt præparat, Enhertu, som har vist sig at kunne give patienterne et længere liv end ved andre behandlinger. Præparatet var godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder, men ikke af Medicinrådet, hvorfor det ikke blev tilbudt til kræftpatienter på de offentlige sygehuse i Danmark. I stedet henvendte kvinder med metastatisk brystkræft sig til et privathospital i Aarhus, som kunne tilbyde behandlingen, til en pris af 60.000-70.000 kr. pr. gang. Først i 2023 blev Enhertu godkendt til brug i Danmark. Hvor mange unødvendige dødsfald Medicinrådets restriktive holdning har kostet, melder historien intet om.

Samtidig med, at danske patienter nægtes ny medicin, spildes der enorme mængder af eksisterende medicin for milliarder af kroner. Der er et massivt mørketal på dette område, idet man i Danmark mangler et samlet overblik over, hvad medicinspild koster, og hvad man i stedet kunne få for pengene.

André Rossmann





Source link