Tænketanken Europa har i en opinionsundersøgelse påvist, at hele 82 pct. af de adspurgte danskere ønsker, at EU styrkes på det militære område, hvilket må siges at være udtryk for frygt og desperation og ikke omtanke og sund fornuft. At danskerne har så stor tillid til, at EU kan forsvare dem lige så effektivt som USA, kan kun forklares med, at danskerne plejer at reagere infantilt, følelsesmæssigt og spontant. Aktuelt skyldes danskernes store opbakning til et EU-forsvar Donald Trump og hans disruption af det amerikanske samfund.
Virkeligheden er, at det svage og splittede EU, som geopolitisk er en papirtiger, slet ikke kan forsvare Danmark. Det forhindrer dog ikke populistiske danske politikere i at hoppe på den antiamerikanske vogn og opfordre til at etablere Den Europæiske Forsvarsunion som et alternativ til NATO med udgangspunkt i EU. EU skal investere i fælles forsvar kollektivt og med en langt dybere integration end i dag, lyder det.
Tanken om et EU-forsvar er lige så gammel som EU selv, men den er aldrig blevet til virkelighed. Medlemslandene har nemlig meget lidt appetit på at afgive suverænitet på forsvarsområdet. Hertil kommer, at kompatibilitetsproblemerne mellem de enkelte landes forsvar gør, at de praktiske udfordringer ved at oprette et troværdigt EU-forsvar er uoverstigelige. EU’s forsvarspolitik er i dag mellemstatslig og frivillig. Dertil kommer, at EU’s medlemslande ser forskelligt på sikkerhedspolitik, og hvilken rolle EU skal spille heri.
En koordineret europæisk forsvarspolitik har således lange udsigter. Det største problem bliver at få landene til at blive enige om forsvarsinvesteringerne, fordi nationale interesser støder ofte sammen med det, der er bedst for EU som helhed. Det bliver mere end svært for EU-landene at lægge nationale interesser fra sig og have blik for hele Europas sikkerhed. De enkelte EU-lande er ansvarlige for deres egen sikkerhed, har forskellige prioriteter og foretrækker at investere i deres nationale forsvarsindustrier.
Danske politikere forsøger at skabe et indtryk af, at Danmark bare kan køre solo og droppe USA, men det kan Danmark ikke, fordi landet er medlem af NATO. Hertil kommer, at EU er ganske enkelt ude af stand til at etablere militære kapaciteter, som i kraft og vilje matcher de amerikanske. Både EU og Danmark er dybt bundet ind i en militær infrastruktur, der domineres af USA. På den korte bane kan afhængigheden af amerikansk teknologi derfor ikke erstattes.
Det er derfor virkelighedsfornægtelse at tro, at Danmark kan klare sig uden den sikkerhedsgaranti, som USA står for: USA’s atomparaply, USA’s evne til at flytte store troppetal over lange afstande og føre højteknologisk krig fra luften, USA’s kapaciteter inden for overvågning, indsamling af efterretninger, beskyttelse mod missilangreb og luftangreb, luft-til-luft-optankning af kampfly samt evnen til at indsamle data om fjendens bevægelser fra spionsatellitter. Det siger sig selv, at en fuldstændig militær uafhængighed af USA og NATO er en illusion.
Flere politikere og kommentatorer har også talt om at indstille samarbejdet med USA og droppe at købe militært udstyr i USA. De prøver at bilde danskerne ind, at der findes rene europæiske våbensystemer, og opfordrer til at fravælge F-35 kampfly. Sandheden er imidlertid, at F-35 er udviklet i et partnerskab mellem otte lande, herunder USA, Danmark (Terma), Storbritannien (BAE System og Rolls-Royce), Italien (Leonardo) og Holland (Fokker). Terma fremstiller ca. 80 dele til F-35. F-35 ville således ikke være operationelle, hvis ikke USA vil levere reservedele eller opdatere kampflyenes systemer. Men også USA ville få problemer, hvis landet ikke kan få leveret de komponenter, som europæiske virksomheder fremstiller og leverer. Også Eurofighter Typhoon, der er et tomotorers kampfly udviklet af Eurofighter GmbH, og svenske Gripen indeholder amerikanske komponenter, idet vigtige dele af deres motorer leveres af General Electric.
Et andet eksempel er det avancerede missilforsvarssystem, Medium Extended Air Defense System (Meads), der er udviklet som en efterfølger til det berømte Patriot-missilsystem. Meads er heller ikke et rent europæisk system, idet det er udviklet og fremstilles i et samarbejde mellem USA, Tyskland og Italien.
Den eneste farbare vej for Danmark er derfor et fortsat samarbejde med USA, fordi Europa vil være totalt afhængig af USA i mange år endnu. Det gælder ikke mindst indkøb af avanceret amerikansk krigsmateriel. Et vilkår, som de USA-fjendtlige danskere må leve med indtil videre.
André Rossmann