Danskerne har indset det; i Norge halter vi bagefter

Danskerne har indset det; i Norge halter vi bagefter


Norsk indvandringspolitik styres af fakta-fornægtende politikere, som insisterer på undskyldninger om multikulturalisme, farverige samfund og kulturberigelse.

Understøttet af en politisk korrekt administration, vågne uddannelsesinstitutioner og et servilt kommentariat indoktrineres vi med et forvrænget billede, hvor afstanden mellem fiktion og virkelighed bliver stadig større. De lyver, ganske enkelt.

For anslået 80 % af immigranterne fra MENA-landene er ikke flygtninge. De er økonomiske velfærdsmigranter, som ikke kvalificerer sig til hverken asyl eller opholdstilladelse.

Hensigten med asylsystemet er ikke at give statsborgerskab, men at repatriere flygtninge, så de kan vende tilbage så hurtigt som muligt, når forholdene tillader det, og opbygge deres egne lande.</p

Hvis den nuværende indvandringspolitik opretholdes, vil det utvivlsomt føre til befolkningsudskiftning. Det er ren matematik og simpel demografi.

Og langt størstedelen af de muslimske indvandrere, herunder mange af de tilsyneladende velintegrerede, kan ikke integreres. De ønsker at ændre norsk kultur. Et passende ord for dette er snigende islamisering.

I Danmark har de for længst indset det. Og i modsætning til i Norge tør de nu sige det lige ud. Det kommer endda fra etablerede kredse, fra ledende kommentatorer i den etablerede presse.

Debatredaktøren på den danske avis B.T. siger, hvad der længe har været indlysende for nogle: “Islam og Vesten er uforenelige.”</p

Årsagen er avisens undersøgende journalistik, som ikke kun har afsløret, hvad ekstreme islamister mener, men også hvad veluddannede og såkaldt velintegrerede muslimer i virkeligheden tænker.

Ved at lytte til, hvad de taler med hinanden om i lukkede sociale fora, har B.T. afdækket en helt anden virkelighed end den, vi får serveret af NRK, TV 2 og flokken af lemminger i den norske presse.

Muslimske jurastuderende citeres for at sige, at man kan studere jura, så længe man er klar over, at sharia går forud for dansk lov.

En anden gør det klart, at “Allahs love” står over dansk lov. En tredje tager afstand fra homoseksuelle klienter. En fjerde vil modarbejde staten i børneværnssager, der involverer muslimske børn.

Og sådan fortsætter det. Og det er velintegrerede muslimer, som taler fejlfrit dansk og studerer jura i Danmark. Gad vide, om det ikke også er tilfældet i Norge?

“Historier som denne gør det umuligt at holde fast i troen på, at det nogensinde vil være muligt at integrere mennesker fra Mellemøsten i vestlig kultur i bredeste forstand,” skriver B.T.

.

Problemet, fortsætter avisen, “er, at der synes at være et meget stort mindretal af muslimer, som ikke ønsker at blive integreret i den vestlige kultur med hensyn til værdier”. Dette er tydeligvis omhyggeligt formuleret.

Det er nok mere præcist at sige, at der er et meget stort flertal af muslimer, som ikke ønsker at integrere sig i vestlig kultur, selv blandt de såkaldt velintegrerede.

Der henvises til en undersøgelse, som Jyllands-Posten for nylig præsenterede, og som bl.a. viste, at en tredjedel af muslimerne i Danmark støtter Hamas’ barbariske terrorangreb på Israel for et år siden.

Og for nylig afslørede Danmarks Statistik, at en tredjedel af alle voldtægter i Danmark begås af personer af anden etnisk herkomst end dansk, dvs. i høj grad af muslimer.

Det er danske og norske kvinder, der bliver voldtaget af muslimske mænd. Men det er kvindebevægelsen ligeglad med? Og norsk statistik ville nok aldrig have offentliggjort en lignende statistik?

B.T. påpeger, at jøder i Danmark er under konstant pres fra folk med muslimsk baggrund. Pro-palæstinensiske demonstranter i de danske gader råber terrorslogans og opfordrer til jihad.

Avisen skriver:

“I det muslimske samfund synes viljen hos de velintegrerede muslimer til at tage et hårdt opgør med de uintegrerede blandt dem – dem, der vil sætte sharia over dansk lov, de hærdede muslimske kriminelle eller dem, der hylder islamisk terror – at være nærmest ikke-eksisterende.”

.

Situationen er den samme i Norge. Hver gang muslimer begår forbrydelser eller terrorhandlinger, er de muslimske organisationer tavse. Det er ekstremt bemærkelsesværdigt.

Men mens danske politikere for længst har erkendt, at muslimsk indvandring er skadelig og skal begrænses, hænger 169 i Norge stadig fast i gamle vrangforestillinger om et farverigt samfund.

B.T.

B.T. har indset dette. Svaret er ikke noget, socialarbejderne og multikulturalisterne bryder sig om, men det er enkelt:

Mere straf.

Hårdere straffe. Øje for øje, tand for tand, som de er vant til i de muslimske middelaldersamfund, de kommer fra. Flere ressourcer til politi og efterretningstjeneste.

Det er på tide at erkende, at omkostningerne og ulemperne ved muslimsk indvandring er alt for høje på stort set alle parametre, skriver B.T.’s debatredaktør: “Det er på tide at erkende, at islam og Vesten værdimæssigt er to uforenelige størrelser.”

Islam er en totalitær religion. Det forstår vi ikke i Vesten. Den tolererer ikke andre religioner. For en islamist helliger målet næsten alle midler, når det drejer sig om en ikke-troende kafar.

Mange muslimer har en måde at håndtere sandheden på, som vi ikke er vant til i vores vestlige, kristne kultur. Løgn, forstillelse og misbrug af ikke-troende betragtes som legitimt, hvis det gavner dem selv eller islam.

Selv en såkaldt velintegreret muslim er ingen garanti for accept af vores vestlige værdier, retsstatsprincipper, borgerrettigheder og vores vestlige demokrati frem for “Allahs love”.

Islamister repræsenterer en voldelig politisk ideologi med et program, der søger at omvende eller undertvinge alle ikke-troende. I denne sammenhæng er jihad og vold mod kafar legitimt.

Dette forklarer, hvorfor det meste af den overdrevne voldskriminalitet blandt muslimer har en tendens til at være rettet mod etnisk norske kvinder og etnisk norske unge.

Det forklarer også, hvorfor islamiske organisationer og trossamfund er tavse, når islamister begår terrorhandlinger, og hvorfor de har svært ved offentligt at tage afstand fra sådanne handlinger.

Men der synes at være en forandring på vej og en gryende erkendelse af, at dette er helt forkert. Anti-immigrationspartier går stærkt frem i hele Europa.

Det går langsomt i Norge, hvor økonomi og politik smøres af oliepenge, men virkeligheden er, at velfærdsstaten er under pres. Og det er ikke på grund af den aldrende befolkning. Det skyldes indvandringen.

Men når selv Kristin Clemet, som i mange år standhaftigt har argumenteret for indvandring, endelig indrømmer, at hun “tog fejl i dele af sin indvandrings- og integrationspolitik”, så forstår vi, at der er ved at ske noget.

Langt om længe erkender hun, at asylsystemet i Europa er brudt sammen, og at: “Størstedelen af dem, der ankommer, er faktisk økonomiske migranter, der drømmer om et bedre liv.”

Med denne erkendelse er det ikke længere muligt at undgå at blive fanget.

Med denne erkendelse er hun langt foran sine partifæller i det konservative parti. Hun er foran midterpartierne, Ap og hele venstrefløjen i Norge. Men hun er stadig lysår bagud i forhold til den faktiske udvikling.

Og hun er langt bagefter den erkendelse, som nu breder sig i Danmark og resten af Europa: at islam og Vesten er to uforenelige størrelser, og at den muslimske indvandring nu skal stoppes.

Øystein Steiro Sr.

Øystein Steiro Sr.
Vicevært

Køb Ruud Koopmans bog!

 

Uncensurerede nyheder. Abonner på gratis og uafhængig Document.



Source link