Danske mediers store løgn om Biden

Danske mediers store løgn om Biden


I Jyllands-Posten skriver USA-analytikeren Mirco Reimer-Elster, at han har det ”stramt med, at CNN’s Jake Tapper nu tjener kassen på at komme med den store afsløringsbog om fortielsen af Bidens helbredsproblemer, efter Tapper og CNN i årevis svigtede deres journalistiske ansvar i forhold til at afdække selvsamme”. Men også de danske medier, herunder Jyllands-Posten og Berlingske, har svigtet deres journalistiske ansvar.

”Vi så den samme tendens herhjemme, hvor Bidens åbenlyse aldersmæssige udfordringer typisk blev bortforklaret eller affejet med dårlige argumenter. Eller som den konservative radiovært Steve Gruber beskrev det på sin hjemmeside: ‘Så nu har vi de samme medier, som plejede at håne enhver omtale af Bidens kognitive tilbagegang, der behandler hans glemsomhed som et nyt plottvist i en episk historie … Lad os være ærlige: Det er ikke journalistik. Det er et forsøg på hvidvaskning af eget omdømme’.

Jeg forventer heller ikke af medier, at de fjerndiagnosticerer præsidenten. Men det mindste, man som medieforbruger kan forvente, er, at journalister beskriver åbent og ærligt, hvad de oplever. Og der må man bare konstatere, at de samme mennesker, som nu kommer med de store afsløringer såsom ’fem personer styrede landet, og Joe Biden var i bedste tilfælde et højtstående medlem af bestyrelsen’, nok ikke var helt oprigtige og ærlige i deres beskrivelser af Biden gennem årene.

Det har igennem lang tid været åbenlyst, at præsidentens fremskredne alder er en afgørende forklaring på Bidens problemer i meningsmålingerne. Det fremgår tydeligt af selvsamme … Alligevel har Biden-venlige kommentatorer ihærdigt forsøgt at fremstille aldersdiskussionen som et fantasifoster, som Fox News har opfundet”.





Source link