Danske medier går i selvsving over djævlen Trump

Danske medier går i selvsving over djævlen Trump



Korte, skarpe og – somme tider – satiriske tekster om de politiske løgne, fortielserne og hykleriet.


 

Det har jeg nu gjort mig den ulejlighed med, sådan som heldigvis andre før mig, men tilsyneladende ikke mange af de etablerede danske medier.

Mødet mellem Zelenskyj og Trump varer stort set 50 minutter, og i de første godt og vel 40 minutter er der ingen skænderier, og Zelenskyj får meget betydelig taletid. Det ulykkelige for Ukraine er, at Zelenskyj, som jeg bedømmer det, overspiller sine kort i voldsom grad. Hvis ikke man vidste bedre, skulle man tro, at USA og Ukraine stod på lige fod i forhold til militær styrke.

Trump siger flere gange, at han ikke kan være mægler, hvis han åbenlyst holder med den ene part. Det turde sige sig selv, men det synes Zelenskyj ikke at forstå. Han afbryder Trump adskillige gange, og Trump finder sig i det og siger i det hele taget en række venlige ting om både Ukraine og Zelenskyj i den første lange del.

Henimod slutningen brister det for JD Vance, som finder Zelenskyj respektløs overfor Trump og overfor USA. Herefter begynder skænderiet for alvor.

Hvor vil jeg hen med det? Derhen, at de etablerede medier i dette land stort set ikke har hæftet sig ved de første 40 minutter. DR er minsandten en lille undtagelse, idet de giver plads til en tidligere dansk diplomat, der lige præcist siger, at Zelenskyj var netop diplomatisk håbløs.

Man må bryde sig om Trumps politik og metoder eller ej, men det er igen langt ude fordummende, at danske medier for 97 pct.’s vedkommende går i selvsving over djævlen Trump og kun magter at give tre pct. til den opvisning i diplomatisk uduelighed, som Zelenskyj præsterede.

Morten Uhrskov Jensen





Source link