Ser man et par generationer tilbage i dansk politik, dvs knap den tid jeg har levet, så har der gennemgående været balance mellem de politiske blokke. Typisk har regeringer skulle hente flertal for sine forslag blandt egne fæller på det politiske spektrum eller blandt en blandet skare af partier. Deciderede flertalsregeringer har vi aldrig haft, end ikke den nuværende regering, Schlüter i 80erne, Anders Fogh-Rasmussen i 10erne eller VKR-regeringen tilbage i slutningen af 1960erne havde det.
Kendetegnende har det været, at blokkene havde partiledere med både en vis ideologisk pondus, en erhvervsmæssig baggrund og en tæft og et politisk kompas af en vis styrke uanset om man var enig med dem eller ej. Navne som Erhard Jacobsen, Niels Helweg-Pedersen, Gerd Petersen, Mogens Glistrup og Anker Jørgensen er historiske navne for de unge i dag selv om Glistrup mere er blevet et symbol på en profetisk størrelse end noget andet, når det kommer til at have forudset islamiseringens svøbe.
Den længstlevende dinosaur i dansk politik i 2025 er uomtvisteligt den nuværende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Han har været med siden VU-dagene i 1980erne, og har haft et utal af regeringsposter. Pressen har til tider været efter hans økonomiske eskapader og hyppige brug af frynsegoder og kontakter, men helt grundlæggende har han haft en enestående evne til at gå under radaren for omstændigheder, hvor pressen helt oplagt skulle have gravet. Det til trods for hans mange og navnlig dyre fejlskud.
Mediestøtten, der fejrede 10 års jubilæum i 2024, har været det mest effektive hold kæft bolsje Christiansborg har givet bladhusene. Ingen andre frie erhverv får samme privilegier end de i forvejen venstreorienterede medier. Fire ud af fem journalister stemmer til venstre for midten og mediehusene er typisk ejet af mediekoncerner med globalistiske dagsordener. Så meget for mangfoldighed.
Hvem tør gå efter en anløben dansk udgave af en mafioso lignende type som Lars Løkke, hvis man risikerer, at han og hans medsammensvorne, bruger det til at skrue ned for charmen i at mediehusene får et tilskud i en i forvejen hårdt trængt tid? Men, underkend ikke mediehusenes evne til manipulation og propaganda. Goebbels ville have undladt selvmord havde han vidst, hvor mange kandidater, der havde fandtes på Berlinger, Politiken og TV2 News 80 år senere. De kan det svineri.
Typisk er det også for en politisk opportunist på 1. klasse som Lars Løkke, at benytte sig af muligheden for at indgå i en socialdemokratisk-Venstre konstellation, som den nuværende regering, som dels havde til formål at redde Mette Frederiksen ud af en rigsretssag, og dels at sikre magten omkring en samling ideologisk uskolede noksagter og ligegyldige socialdemokratiske hundehoveder og hængerøve, som Egon Olsen ville have kaldt dem.
For Løkke er politik hans private levebrød og måden at få budgettet til at hænge sammen på sammen med sin alkoholiseret udseende kone og uduelige sønnike. Danmark rager ham en høstblomst. Tro mig.
Om de hedder Mette, Troels eller Lars er for så vidt ligegyldigt. Belært af de sidste 10-15 års retrospektive betragtninger, så var Danmark bedre tjent med ikke at have politikere i al almindelighed og Metter, Troelser og Larser i særdeleshed.
Økonomisk og sikkerhedsmæssigt var vi bedre tjent med, som under krigen fra august 1943-45, at have et departementchef styre. Gennem de sidste 10-15 år har de fleste beslutninger og love været til skade for danskerne. Det være sig alt fra corona-nedlukninger, vaccineudrulning, skattepolitik, Ukraine-hjælp, Marrakech-aftale og laissez-faire holdningen til at vi blev oversvømmet med flygtninge i 2014. Hvor havde vi politikere med røv bukserne, der sagde fra?
Mette Frederiksen er det bedste bevis på, at lige dele rød maling og Nordjysk bondesnuhed kan gøre sig gældende i et land, hvor de kloge ikke må lære det de dumme ikke kan finde ud af i skolen.
Traktor Troels og Sophie Løhde er det bedste eksempel på, at alt kan købes for penge og ministerbiler. Jeg har mere respekt for de prostituerede på Halmtorvet. De gør det af nød.
Det kræver ikke raketvidenskab at indse at de værdiløse politikere uden kompas vil betyde, at Danmark inden for den næste generation bliver forandret etnisk, kulturelt og religiøst med blot en forsigtig befolknings fremskrivning. Alt sammen noget politikere og medier ved, men som de ikke taler om. Det ville jo rokke båden i en retning væk fra globalisme i armene på os national konservative.
I det større perspektiv i Europa-sammenhæng er det så meget desto mere skræmmende, at ytringsfriheden under et er under pres, og at politisk korrekte regeringer tilsvarende under et misbruger sin magt til at udskamme national konservative partier i EU-området. Og i øvrigt med EUs billigelse. Det sker tilsvarende gennem mediestøtte, hvor fake news pressen agerer politikernes skødehunde, og hvor efteretningstjenester og domstole magtmisbruges til at stække oppositionen på højre side af spektret. AfDs stempling som højre ekstremistisk og dommen for nylig over Marine le Pen in mente.
Konstaterbart er det, at ingen blå politikere har saft, kraft og tilnærmelsesvis lederskab til at samle en kritisk og levedygtig opposition her i 2025. Og det er epokegørende.
Årene i fattig firserne 1982-88 under Schlüter og regeringen Anders Fogh-Rasmussen i 10erne havde dog i det mindste oppositionsmæssige personligheder med budskaber og noget på hjertet. Det er mere end man kan påstå om nogen i 2025 fra den del af spektret, der postulerer ikke at have en planøkonomisk baggrund.
At vi fortsat har renegater og dinosaurer som Lars Løkke placeret i andet end i containerpladsen for småt brandbart vælgermateriale, det siger mere om kvaliteten blandt studentikose indslag som Vanopslagh og en førtidspensioneret udseende og ligegyldig Mona Juul fra de Konservative. Messerschmidt har potentialet, men mangler det folkelige tække. Måske han træder mere i karakter med stærkere sekundanter?
Selv går jeg og venter på en Messias, der både kan sætte ord i forlængelse af hinanden, have klare målsætninger og en evne til at formidle og virkeliggøre dem.
Måske burde jeg selv tage handsken op?Bilen med politiske budskaber på højre side af kørebanen i Danmark er for længst løbet tør for benzin. Den holder på en politisk korrekt ladeplads blandt el-biler for at undgå en klimamæssig dommedag inden 2030.
Go nat og sov godt, siger jeg bare.