Selskabet Revolution Wind, som Ørsted er en del af, sagsøger Trump-administrationen i et forsøg på at genoptage byggeriet af en 80 pct. færdig amerikansk havvindmøllepark. Med sagsanlægget går Ørsted efter at få erklæret administrationens beslutning om at stoppe projektet for ulovlig.
“Det er ekstremt opsigtsvækkende, at Ørsted direkte anlægger sag ved en føderal domstol. I sig selv er sagsanlægget en voldsom provokation af Trump-regeringen, som nærmest har erklæret krig mod vind og sol”, skriver Berlingske.