Valgkampen til kommunal- og regionsvalget i 2025 er i gang. For Socialdemokratiet gælder det derfor om at lokke de muslimske vælgere, som har stemmeret til kommunalvalg, og som kræver en skærpet kurs over for Israel.
I august lagde Mette Frederiksen ud med en voldsom kritik af Israel og landets premierminister Benjamin Netanyahu. I et interview med Jyllands-Posten har hun bl.a. udtalt, at Netanyahu ”er et problem i sig selv”, og at ”Israel ville være bedre stillet, hvis Netanyahu ikke var landets premierminister”.
Og i denne uge har Lars Løkke for første gang åbnet for, at Danmark kan anerkende Palæstina, uden at der er forhandlet en tostatsløsning på plads med Israel. Dermed har Løkke flyttet Danmark til en mere pro-palæstinensisk og Hamas-venlig position i Gaza-konflikten. En position, hvor Danmark bringes endnu tættere på en anerkendelse af den ikkeeksisterende stat Palæstina.
Hidtil har Danmark gjort en evt. anerkendelse betinget af, at der på et tidspunkt kom en forhandlet tostatsløsning. Altså en situation, hvor palæstinenserne og Israel accepterer hinanden. ”Det er de facto Israel, der sidder med den bestemmende indflydelse på, om Danmark skal anerkende Palæstina. Den vetoret kan vi ikke give Israel. Den bliver vi nødt til at ophæve”, sagde Lars Løkke Rasmussen til Jyllands-Posten. Israel skal altså ikke længere kunne nedlægge veto mod, at Danmark anerkender Palæstina.
Den danske regerings kursskifte over for Israel har ikke nogen praktisk betydning, fordi det ikke flytter noget som helst i forhold til en evt. tostatsløsning. Det øger bare presset på Israel. Med sin udmelding lægger Løkke op til, at Danmark kan anerkende en palæstinensisk stat, som ikke eksisterer, som ikke har veldefinerede grænser, og som ikke har en fælles regering, der har kontrol over territoriet. Det er derfor et slag i luften, en tom gestus.
I Israels optik betyder Løkkes beslutning, at Danmark har valgt at belønne Hamas for massakren den 7. okt. 2023. Den betyder, at Hamas bliver endnu hårdere i forhandlingerne om en våbenhvile. Den betyder, at Hamas bliver styrket på bekostning af Israels helt forståelige og legitime sikkerhedsbehov. For reelt kræver Danmark, at israelerne skal acceptere en nabostat, hvis erklærede mission er at udslette Israel.
Man skal dog forvente, at Israel vil opgive sin militære kontrol med Vestbredden og Gaza. Tværtimod vil Israel sikre sig permanent militærkontrol med de to områder, når den nuværende krig er slut. Israels tilbagetrækning fra Gaza i 2005 viser med al ønskelig tydelighed, hvad der ville ske, hvis Israel accepterede en tostatsløsning og overdrog Vestbredden og Gaza til palæstinenserne. De ville straks blive overtaget af Hamas og dermed Iran, og den nyetablerede stat ville straks gå i gang med at forberede en ny krig mod Israel med økonomisk støtte fra de Hamas-venlige vestlige lande. Bundlinjen er, at en palæstinensisk stat ikke vil skabe fred. Tværtimod. Den ville føre til mere vold, mere radikalisme og mindre sikkerhed for Israel. Og derfor er tostatsløsningen stendød, så langt frem nogen kan spå.
Danmarks kursskifte over for Israel kan ikke komme bag nogen. Danmark har jo gennem årtier støttet de antisemitiske kræfter i FN, EU og Mellemøsten, der ønsker Israel fjernet fra verdenskortet. Frederiksens og Løkkes skærpede antiisraelske retorik er derfor ikke andet end et skalkeskjul for den klassiske antisemitisme, som gør danske jøder til legitime mål for de ca. 320.000 jødehadende og aggressive muslimer og deres efterkommere. Mens Frederiksen og Løkke fabler om en tostatsløsning, som aldrig bliver til noget, er de med til at kaste benzin på et klima, hvor antisemitisme og jødeforfølgelse blomstrer.
Hvorom alting er: Reelt er der ikke er meget, småstaten Danmark kan stille op i forhold til Israel og Gaza. Til gengæld risikerer Danmark, at landets skærpede kurs over for Israel og Israels premierminister kan få konsekvenser for Danmark. Og måske har den allerede fået, for i internationale medier spekuleres der livligt i, at det er den danske regerings antiamerikanske og antiisraelske kurs, der ligger bag Trumps stop for Ørsteds havvindprojekter i USA.
Senest har Frederiksen truet med at samle opbakning til, at EU opsiger associeringsaftalen med Israel. Hvis Frederiksen skruer op for sin antisemitiske hetz i EU’s regi, risikerer Danmark yderligere repressalier fra den amerikanske præsident, der opfatter Israel som USA’s tætteste allierede. Det er meget lidt klogt at provokere The Donald. Han kunne jo finde på at skride til handling og Gøre Grønland Stort Igen.
André Rossmann