Det engang så fasttømrede europæiske sammenhold slår sprækker efter snart tre års Ukraine-krig, og det sker i en skrøbelig transatlantisk tid, hvor Europa er dømt ”alene hjemme” rent forsvars- og sikkerhedspolitisk. Det viser ny rapport fra Tænketanken Europa, skriver Berlingske.
”Med Trump ved roret i USA kan europæiske højrefløjspopulistiske strømninger blive opildnet og mobiliseret yderligere, og det kan blive farligt for Ukraine og Europa selv.
En voksende højrefløjspopulisme, der får flere lande som Slovakiet til at tilslutte sig Ungarns oprørske linje over for EU’s samarbejde om sanktioner, øgede forsvarsbudgetter og hjælpepakker til det krigshærgede land. Det er en udvikling, som Østrig, Italien og andre potentielt kan følge”.