I Danmark er enhver mangfoldig og frodig nyhedsformidling og meningsdannelse i medielandskabet havnet i en lind og smagløs grød af konsensus og journalistisk lejrtænkning. Det kan jo heller ikke være andet, når landets altdominerende tv-kanaler er ejet og kontrolleret af statsmagten. Staten har med mediestøtten cementeret sin autoritet i presse, radio og tv. Næsten alle journalister er røde, hvad alle meningsmålinger viser. Journalisterne præger deres arbejdspladser, og tidligere borgerlige aviser har bevæget sig til venstre sammen med Folketingets ’borgerlige’ partier, der nu tilsammen med Socialdemokratiet og SF tilhører Den danske Velfærdsbevægelse, der mener det samme om næsten alt.
Den tiltagende forstening af det danske medielandskab er ikke et fænomen, men kan bebrejde den røde fløj af dansk politik. Historien har vist, at alle partier på Christiansborg mener, at borgernes holdninger har det bedst i politikernes lommer. I 1962 vedtog et næsten enigt Folketing at lukke Radio Mercur, der med stor succes sendte nyheder og underholdning fra en coaster i Øresund. Radio Mercur havde flere lyttere i aftenfladen end Statsradiofonien. I stedet for at give stationen en sendetilladelse og invitere Mercur på land, som hollænderne havde gjort med deres Radio Veronica, blev Mercur bordet af politiet og stationen lukket. Da TV3 begyndte at sende fra en satellit, vedtog Folketinget et forbud for private mod at opstille parabolantenner, og hindrede populære sportsudsendelser at blive vist på TV3.
Næste mediedrab ramte Radio24syv, der skabte en sprudlende nyheds- og debatboutique med populære og stærkt mangfoldige programmer på alle hylder. Der var Det Røde Felt med Trier Mogensen, Millionærklubben, Det Vi Taler Om med Ditte Okman, Bæltestedet, Romerriget og Den Korte Radioavis med Frederik Cilius som Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. På Christiansborg var man stærkt bekymret for Radio24syv’s lyttersucces uden for politisk kontrol. Især DF og Socialdemokratiet følte sig dårligt behandlet af den nye radio og fik den da også likvideret ved at tvinge Radio24syv til at flytte medarbejderstaben mindst 110 kilometer væk fra København. I sandhedens interesse skal det dog også nævnes, at i 2001 i et øjeblik af liberal vildfarelse satte statsminister Anders Fogh Rasmussen TV2 til salg. Flere lukrative tilbud strømmede ind, men da folketingsvalget i 2005, nærmede sig, fortrød Anders Fogh og afbrød salgsprocessen. Han frygtede at Hr. og Fru Sølvbryllup ikke ville stemme på ham, hvis han havde solgt deres yndlingskanal til et udenlandsk konsortium.
Resultatet af mange års ensretning i nyhedsformidlingen har betydet, at befolkningen frivilligt og sagtmodigt har ladet sig hjernevaske til at acceptere de medie-retter, der blev sat for dem: Præsident Biden er kvik i pæren, Kamala Harris er vores eneste håb for humanisme og verdensfreden, Trump er seksualforbryder og nazist. Ukraine vinder krigen med Danmarks uvurderlige støtte. Hamas burde nok ikke have massakreret en del israelere i oktober 2024, men israelernes folkemord på palæstinenserne var langt værre. CO2 er en giftgas, der må bremses for enhver pris, hvis ikke jorden skal gå under i hede og oversvømmelse. Danmark elsker Grønland og høje skatter. For hvilke svage grupper skal betale for skattelettelser til de rige, når vi nu har brug for mere velfærd?
Den konsoliderede ensretning af nyhedsstrømmen og meningsdannelsen omfatter også erhvervsorganisationerne og kabel-tv distributørerne. Hverken Dansk Industri, Danske Erhverv eller fagbevægelsen har protesteret mod klimahysteriet, den vanvittigt dyre, men teknisk umulige grønne omstilling, men har stiltiende bifaldet præsident Bidens centrale formynderregimente i USA med meningstyranni, forrygende inflation og 12 millioner illegale indvandrere. Hverken YouSee eller Stofa har accepteret at indlemme borgerlige nyhedskanaler som Fox News eller Newsmax i sortimentet, hvor det hensygnende Demokratisk dominerede CNN stadig er dagens tilbud sammen med Al-Arabiya og Al- Jazeera; hvis man ikke bryder sig om jøder.
Det var journalisten og debattøren Jørgen Schleimann, der sagde: ”Frisind er andet og mere end frisind blandt ligesindede!” Der er ikke frisind i Danmark mere, og hvis frisindet skal tilbage, skal der radikale ændringer til. Først og fremmest skal TV2 sættes til salg. Ikke til et mediekonsortium, der repræsenterer de sædvanlige lyserøde eller lunken-borgerlige holdninger i medielandskabet, men til en købergruppe, der tør skabe et overflødighedshorn af kendsgerninger, holdninger, meninger og synspunkter, altså en medie-boutique i stil med Radio24Syv, der provokerer og tvinger seerne til at tage stilling og tænke sig om. En landsdækkende radiokanal eller flere skal være tilknyttet med kompetente, borgerlige kræfter, engagerede og kompetente navne, der kunne skabe et gennembrud for frisind og ægte mangfoldighed.
Det kommer ikke til at ske. Danskerne er glade for medierne, som de er. Vi er et socialdemokratisk samfund og er tilfredse med det. Vi har accepteret ’fællesskabet’ som den bedste af alle verdener og har ikke brug for den nøgne sandhed. Det var Viggo Hørup, der sagde: ”Del jer efter anskuelser!”. I dag ville han have sagt: ” Hvad skal det nytte, når I alle mener det samme?”
