CEPOS og Berlingske vildleder danskerne

CEPOS og Berlingske vildleder danskerne



Korte, skarpe og – somme tider – satiriske tekster om de politiske løgne, fortielserne og hykleriet.


 

Berlingske har bragt en artikel om en CEPOS-analyse, som ser på indkomstudviklingen siden år 2000 for forskellige befolkningsgrupper i Danmark.

Analysens konklusion er, at de fleste grupper i samfundet har en mærkbart større disponibel indkomst i 2024 sammenlignet med tilsvarende grupper i 2000.

Der er ikke tvivl om, at analysen, som CEPOS’ cheføkonom, Mia Holstein, står bag, skal sprede en hyggelig stemning blandt danskerne her i starten af 2024 ved at skabe det falske indtryk, at stigningen i danskernes disponible indkomst er ensbetydende med en tilsvarende stigning i danskernes købekraft.

Dette er imidlertid ikke tilfældet ifølge talrige eksperter og analyser, der alle konkluderer, at Danmark oplever en vækstkrise, at dansk produktivitet udvikler sig negativt, at danskernes velstand falder langsomt og støt, og at danskernes privatforbrug er næstlavest i EU.

At danskernes privatforbrug halter langt efter privatforbruget i andre EU-lande fremgår i øvrigt af CEPOS’ egne artikler, f.eks.:

https://cepos.dk/artikler/0081-markant-fald-i-privatforbrugets-andel-af-bnp-over-de-sidste-50-ar/

https://cepos.dk/artikler/0024-danskerne-har-et-lavere-privatforbrug-end-vores-velstandsniveau-tilsiger/

https://cepos.dk/artikler/0100-privatforbrugets-andel-af-bnp-er-det-5-laveste-blandt-oecd-landene/

Hvorom alting er:

Man kan ikke kalde det ”analyse”, når CEPOS laver en simpel oversigt over stigninger i de forskellige befolkningsgruppers disponible indkomst, men samtidig ”glemmer” at oplyse, at danskernes købekraft reelt har været faldende på trods af de stigende disponible indkomster.

Og det er vildledende og uhæderlig journalistik, når Berlingske ukritisk bringer ”analysens” konklusioner uden oplyse, at når det gælder privatforbrug, er danskerne EU’s fattigrøve.

André Rossmann





Source link