Europa-Kommissionen indbringer Tjekkiet, Spanien, Cypern, Polen og Portugal for EU’s øverste domstol for ikke at have implementeret centrale dele af EU’s kontroversielle teknologilov. Dette rapporteres af Remix News.
Europa-Kommissionen meddelte onsdag, at den indbringer fem medlemslande for EU-Domstolen for ikke at have implementeret Digital Services Act (DSA), EU’s vigtigste lovgivning til regulering af onlineplatforme.
De lande, der står over for en retssag, er Tjekkiet, Spanien, Cypern, Polen og Portugal. Ifølge Kommissionen har disse medlemslande enten ikke udpeget en national koordinator for digitale tjenester (DSC) eller ikke givet disse organer den nødvendige autoritet til at håndhæve DSA.
Desuden har ingen af de fem lande indført sanktioner for brud på forordningen, som det kræves af Bryssel.
»DSA kræver, at medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at føre tilsyn med og håndhæve DSA og udpeger en af dem som deres nationale DSC senest den 17. februar 2024«, siger Kommissionen i sin pressemeddelelse. »Medlemsstaterne skal også give deres DSC’er tilladelse til at udføre deres opgaver i henhold til DSA«.
Polen fremhæves for slet ikke at have udpeget eller godkendt en national koordinator, mens Tjekkiet, Spanien, Cypern og Portugal har udpeget sådanne organer, men ikke givet dem de juridiske beføjelser, der er nødvendige for at opfylde deres forpligtelser.
Europa-Kommissionen insisterer på, at DSA, som trådte i kraft i 2022, er designet til at skabe et mere sikkert onlinemiljø ved at kræve, at store platforme og søgemaskiner bekæmper ulovligt indhold, beskytter brugernes privatliv og håndterer risici for den offentlige sikkerhed.
Kritikere hævder dog, at forordningen går for vidt ved at tilskynde platforme til at fjerne for meget indhold, hvilket potentielt kvæler ytringsfriheden, pålægger mindre platforme uforholdsmæssigt store byrder, styrker Big Techs dominans og går på kompromis med brugernes privatliv ved at kræve dataadgang for tilsynsmyndigheder.
Tidligere i 2025 sendte Jim Jordan, formand for retsudvalget i det amerikanske Repræsentanternes Hus, et brev til EU’s teknologikommissær Henna Virkkunen, hvor han udtrykte sin »alvorlige bekymring over, hvordan censurbestemmelserne i DSA påvirker ytringsfriheden i USA«. Han hævdede, at overregulering fra Bryssel i praksis ville skabe en »de facto global censurstandard«, da sociale medieplatforme generelt bruger ét sæt retningslinjer for indholdsmoderation til konsekvent implementering i hele verden.
X-ejer Elon Musk har også udtalt sig om DSA’s bureaukratiske karakter og overivrige tilgang til indholdsmoderering, mens USA’s præsident Donald Trump selv kaldte de bøder, som Bryssel pålægger amerikanske teknologivirksomheder for ikke at overholde DSA, for en »form for beskatning«.
I Europa har Maximilian Krah, parlamentsmedlem for Alternative für Deutschland (AfD), hævdet, at DSA er designet til at undertrykke afvigende synspunkter, og at lovgivningen »er beregnet til at forhindre uortodokse og kreative ideer i at blive delt på internettet«.
Jessica Stegrud, MEP for Sverigedemokraterne, argumenterede for, at et overdrevent fokus på at bekæmpe desinformation og »skadeligt indhold« kunne underminere ytringsfriheden.
Kommissionen indledte først en overtrædelsesprocedure mod de fem lande i 2024. I april blev der sendt advarselsbreve til Tjekkiet, Cypern, Polen og Portugal, og i juli til Spanien. Da medlemslandene ikke overholdt kravene, tog Kommissionen sagen videre til EU’s højeste domstol.
Hvis EU-Domstolen giver dem medhold, kan landene blive pålagt økonomiske sanktioner og blive bedt om at handle hurtigt for at opfylde deres juridiske forpligtelser.