DigitalID

BRUG IKKE REJSEKORT-APP’EN, DER ER NÆSTE SKRIDT PÅ VEJEN MOD DET DIGITALE FÆNGSEL – NewSpeek



Af Lone Nørgaard.

Det fysiske Rejsekort bliver udfaset i løbet af maj 2026, så det kan ikke længere bruges til at tjekke ind og ud fra denne dato. I stedet skal man bruge Rejsekort-appen, den nye Rejseplan-app eller et nyt Basiskort, som forventes at blive lanceret i første halvdel af 2026 som et alternativ for dem, der ikke vil eller kan bruge en app.

For at få det nye Basiskort skal du vente til lanceringen i løbet af foråret 2026, hvor du kan bestille det via Rejsekortets Selvbetjening (mit.rejsekort.dk) eller købe et anonymt kort kontant i udvalgte 7-Eleven-butikker, da det er en helt ny løsning, der erstatter det gamle fysiske Rejsekort.

Du får besked, når det er tid til at skifte, men du kan allerede nu bruge Rejsekort-appen som alternativ, hvis du ikke vil vente eller har brug for et kort med det samme, eller bestille et nyt kort, hvis dit gamle er væk.”

***

Ovenstående er endnu en test på, hvor bevidstløst borgerne vil underkaste sig det digitale diktatur. Af bekvemmelighedsgrunde, fordi det er trælst i dagligdagen at give teknokratiet modspil.

At hente en app ned koster et klik. At (huske på at skulle) anskaffe sig et fysisk kort er besværligt.

Ligesom det er blevet gjort vanskeligere at betale med kontanter og i det hele taget at finde hæveautomater. Oven i købet er der i de fleste hæveautomater ikke direkte knyttet til ens egen bank sat et loft på hævning på 2000 kr. Hvilket betyder, at man er nødt til at gå flere gange.

Ikke desto mindre kan jeg ikke nok opfordre til, at man bruger kontanter og aldrig selv scanner sine varer i diverse supermarkeder og andre forretninger. Også selv om køen foran den medarbejderbetjente kasse måtte være lang.

Når du skal fylde benzin på bilen, så kør til de benzinstationer, hvor du kan betale kontant og så får udleveret en kode.

Den globalistiske mafia kører med klatten. Skridt for skridt for skridt bliver vi kogt som frøen i gryden, fordi punkterne / de enkelte teknologiske tiltag ikke bliver forbundet.

Og den teknokratiske kult er smart. Se her, hvordan de gør det:

 

I 2026 slutter en æra i dansk kollektiv trafik. Det velkendte blå og hvide Rejsekort, som har været fast inventar i danskernes punge i årevis, bliver endegyldigt udfaset.

Rejsekort-selskabet har sat fuld damp på digitaliseringen.

Planen er klar: Rejsekort-appen skal være den primære billet for langt de fleste danskere.

Passagererne er allerede ved at flytte sig. Nye tal viser, at Rejsekort-appen netop har slået rekord i antallet af brugere, hvilket kun bekræfter, at de fysiske korts dage er talte. (min fremhævelse, LN).

Men hvad gør man, hvis man ikke ejer en smartphone, hvis man løber tør for strøm, eller hvis man bare nægter at være afhængig af en app for at tage bussen?

Svaret er Basiskort.”

***

IfYouDontKnow

***

Lad os vise i praksis, at det fysiske korts og kontanternes dage IKKE er talte. Lad os gå til modstand alle de steder, hvor det stadig er muligt. Så sæt kryds i kalenderen, så du kan få bestilt det fysiske, anonyme rejsekort i 2026.

 





Source link