Borgerne i Bording kan ikke forstå, hvorfor de skal betale for, at samfundet lige i deres nabolag har valgt at placere et udrejsecenter med mange kriminelle udlændinge, som ikke må bo i Danmark, men som alligevel kan gå frit rundt, skriver Jyllands-Posten.
”I et brev til udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S), kræver ni borgere og virksomheder i Bording, at de bliver kompenseret for de tab og gener, som de mener, at placeringen af Udrejsecenter Kærshovedgård ikke langt fra Bording påfører dem.
Siden Kærshovedgård åbnede som udrejsecenter for 10 år siden, er udbudsprisen for en villa stagneret. I dag er kvadratmeterprisen lige under 8.000 kr. Det samme var den i januar 2016. For hele landet er udbudsprisen på de 10 år steget med knap 50 pct., viser tallene fra boligsiden.dk.
Kærshovedgård er en kæmpe usikkerhed for tilflyttere. De læser om Kærshovedgård og de skrækhistorier, der er omkring det. Det gør, at mange frasorterer Bording. Området burde være i vækst, efter at motorvejen kom, men i stedet er Bording under afvikling. Boligpriserne er stagneret fuldstændig. Protesten mod Kærshovegård handler om mere end penge. Det handler først og fremmest om at få råbt op om det her samfundsproblem”.

