De netop offentliggjorte lydoptagelser af specialanklager Robert Hurs afhøringer af præsident Biden i oktober 2023 har vakt furore i konservative kredse, mens de venstreorienterede medier udviser en påfaldende mangel på interesse. Det er fuldt forståeligt, for optagelserne viser, at præsidenten led af fremskreden demens, der bl.a. udmøntede sig i talebesvær, manglende evne til at fuldende sætninger, forvirring og hukommelsestab. Almindelige amerikanere kunne ved selvsyn konstatere, at noget alvorligt var galt, mens de systemtro og demokratisk-orienterede medier nægtede at rapportere om Bidens stærkt svækkede åndsevner.
Det står nu klart, at Biden aldrig var præsident, fordi han ganske enkelt ikke var i stand til at bestride posten. Der bliver derfor spekuleret på, hvem der var rigtig præsident. Det var ikke nogen, som vælgerne havde stemt på, men som arbejdede i kulisserne. Man kan roligt gå ud fra, at det i hvert fald ikke kunne være vicepræsident Kamala Harris, som næppe havde intelligens til at bestride en så høj post.
Flere republikanske kongresmedlemmer og kommentatorer siger nu, at kredsen omkring Biden burde have aktiveret forfatningens 25. tillæg, der beskriver den procedure, hvormed man kan fjerne en præsident, der er så svækket, at han ikke kan passe sit job. Kongressen vil formentlig foranstalte høringer af Bidens inderkreds for at få en forklaring på, hvorfor de ikke slog alarm og således banede vej for præsidentens fjernelse. Flere gyser ved tanken om, at den omtågede Biden formelt var ”commander in chief” og således lå inde med koderne til de amerikanske kernevåben – alt mens han tydeligvis ikke anede, hvad han foretog sig.
Der bliver nu også kastet tvivl om en lang række benådninger, som Biden udsendte de sidste dage af sin præsidentperiode. Vidste han overhovedet, hvem der blev benådet, og var det ham, der skrev under på dokumenterne? Og hvis det ikke var Biden, var benådningerne så overhovedet gyldige?
Flere opbragte kommentatorer betegner det demokratiske partis og dets mediers dækning af Bidens fire år som formel præsident som den største skandale i landets historie, men det er ikke helt rigtigt.
Den 2. oktober 1919 blev præsident Woodrow Wilson ramt af sit fjerde slagtilfælde, der efterlod ham så medtaget, at han i realiteten ikke kunne bestride posten som præsident. Alligevel blev han siddende som en grøntsag indtil januar 1921.
De fleste historikere antager, at det i praksis var hans kone, der styrede forretningen. Og flere spekulerer nu på, om Joe Bidens skyggepræsident kunne være hans kone, Jill Biden, eller hans søn, Hunter Biden.
Republikanske kongresmedlemmer sværger på, at de nok skal komme til bunds i Biden-misæren – men om sandheden nogen sinde kommer frem, er nok tvivlsomt.
Tilbage står den kendsgerning, at ingen ved, hvem der var den vestlige verdens leder i tidsrummet 2021-2025.