Beskidt spil i Washington

Beskidt spil i Washington



Det amerikanske justitsministerium overvejer, om der skal rejses straffesag mod tidligere præsident Obama, tidl. chef for FBI, James Comey, tidl. leder af CIA, John Brennan, og tidl. Director of National Intelligence, James Clapper, for deres rolle i statskuppet mod Donald Trump, der blev iværksat kort efter hans valg i november 2016 og i realiteten er foregået lige siden.

Samtidigt kommer den siddende Director of National Intelligence, Tulsi Gabbard, med flere afsløringer.

Senest har hun forklaret, at Putin var ligeglad med, hvem der vandt præsidentvalget i 2016. Han blandede sig ikke. Hans interesse var at underminere tilliden til det amerikanske system – uanset hvem der blev valgt. Således passede det ham givetvis fint, at Trump blev beskyldt for at have vundet som resultat af en sammensværgelse med ham selv (en påstand, som vi nu ved, intet havde på sig).

Russerne var sikre på, at Hillary Clinton ville vinde, og Putins spiontjenester havde indsamlet kompromitterende materiale om hende, som de kunne bruge til at sabotere hendes præsidentskab og USA’s institutioner.

Det er sådan, man fører krig i dag, og russerne er gode til det.

Det mest bekymrende ved den moderne krigsførelse er egentlig ikke, at russerne, kineserne og iranerne har lumske planer om at undergrave Vesten, for det er deres regimers eksistensberettigelse. En haj bliver aldrig vegetar.

Hvad der virkelig må bekymre er, at politiske kræfter i Vesten og deres medier – i dette tilfælde i USA – står rede til at bidrage til fjendernes spil, blot det fremmer deres egne magtambitioner.

Det er rigtig grimt, som Pippi Langstrømpe ville have sagt.



Source link