I Berlingske har den tidligere kommunale sagsbehandler, Henrik Kokborg, fortalt om sine erfaringer med muslimske indvandrere. Ifølge Kokborg drømmer raske muslimer om førtidspension som statsfinansieret frihed. De fingerer sygdomme, rådgiver hinanden om bestemte lidelser, der øger chancen for førtidspension og modsætter sig arbejdsprøvning, f.eks. ved at arbejde langsomt eller undlade at møde op. De kommunale sagsbehandlere, som skal tilse, at loven holdes, og at ydelser ikke misbruges, har givet op. De tør ikke stille krav til muslimerne, fordi de er bange for at blive anklaget for diskrimination og racisme. De bøjer derfor lovens hensigt og parkerer raske muslimer, som ikke kan eller vil integreres på arbejdsmarkedet, på førtidspension.
