Europa er på vej mod ekstreme opvarmningsniveauer, og EU er nødt til at udarbejde detaljerede planer for at tilpasse sig, hævder en officiel rapport. Det skriver Politico.
EU skal begynde at udarbejde konkrete planer for at klare livet på et kontinent, der bliver fire grader varmere som følge af klimaforandringer, sagde EU’s videnskabelige rådgivere tirsdag.
Det vil betyde, at man må acceptere, at verden er på vej mod en katastrofal temperaturstigning, som langt vil overstige de mål, der er aftalt i Paris-aftalen, og som vil medføre store omvæltninger i europæernes hverdag.
“Europas klima ændrer sig hurtigt. Det er ikke en fjern eller abstrakt risiko,” siger Ottmar Edenhofer, leder af det europæiske videnskabelige råd om klimaforandringer.
I takt med at kloden bliver varmere, udgør ekstreme vejrbegivenheder som oversvømmelser og tørke en voksende trussel mod Europas samfund, økonomi og økosystemer. I de seneste år er titusinder af europæere døde i hedebølger, og hundredvis af andre er omkommet, når floder er gået over deres bredder. Den årlige regning for reparation af klimakatastrofer har efter sigende nået et gennemsnit på 45 milliarder euro.
Men EU’s indsats for at forberede sig på både de nuværende og fremtidige konsekvenser af den globale opvarmning er utilstrækkelig og fragmenteret, og der mangler en sammenhængende vision, advarede Edenhofer.
»EU mangler en fælles forståelse af, hvad man kollektivt skal forberede sig på, hvilket fører til inkonsekvente klimarisikovurderinger, som ofte underminerer risikostyringen,« sagde han.
Efter bestyrelsens mening bør EU beskytte sig selv ud fra den antagelse, at kontinentet vil være 4 grader varmere i 2100 end i førindustriel tid. Rådet er et ekko af den franske regerings nylige plan om at forberede sig på et 4 °C varmere Frankrig.
Ud over at etablere en fælles baseline for forberedelse anbefaler Rådet fire andre tiltag for at klimasikre Europa – fra at sætte bindende mål for forberedelse til at foreslå, at EU planlægger sit budget baseret på klimarisici.
Med opfordringen til flere mål og vurderinger går mange af rådets anbefalinger imod den dereguleringsfeber, der raser i Bruxelles. I rapporten irettesætter forskerne endda EU’s ledere for at svække kravene til miljørapportering.
Alligevel viser rådene fra Rådet, et uafhængigt konsortium af seniorforskere, der ifølge EU-lovgivningen har til opgave at udstikke retningslinjer for klimapolitikken, sig ofte at være indflydelsesrige. 2023-rapporten, som anbefaler et mål på mindst 90 procent emissionsreduktioner inden 2040, spillede en vigtig rolle i at presse EU-institutionerne til at vedtage dette tal som deres mål.
Selvom EU har en omfattende lovgivning på plads for at reducere udledningen af drivhusgasser, er der ingen mål eller retningslinjer for tilpasning.
Det skyldes til dels, at det er svært at udvikle kontinentale politikker for klimapåvirkninger, ikke kun mellem de 27 EU-lande, men også inden for dem.
Forskerne insisterer på, at begge dele er nødvendige. »Succesen med den globale indsats for at afbøde klimaforandringerne er … afgørende for de fremtidige temperaturstigninger og omfanget af de globale risici«, siger Edenhofer. »Tilpasning kan reducere klimarisici og de dermed forbundne skader.«
Politico skriver, at blandt de fem anbefalinger ønsker forskerne, at EU udvikler en sammenhængende vision med »sektorspecifikke tilpasningsmål, f.eks. for 2030 og 2040«, og finder måder at håndtere de stigende økonomiske omkostninger ved klimakatastrofer på, f.eks. gennem budget- og forsikringsmekanismer.
Dette skal baseres på et fælles referencescenarie, siger forskerne, som anbefaler, at EU forbereder sig på en global opvarmning på mellem 2,8 C og 3,3 C over det førindustrielle niveau – hvilket er i tråd med prognoser, der »indebærer en opvarmning på omkring 4 C for Europa«, siger Edenhofer.
»Forsigtighedsprincippet« kræver, at EU forbereder sig på dette scenarie, og EU bør også »stressteste« sin planlægning i forhold til endnu højere opvarmningsscenarier, siger Edenhofer.