Af Lone Nørgaard.
***** 5 stjerner ud af 6
Baz Luhrmann (f. 1962) er altid et interessant bekendtskab. Den australske manuskriptforfatter og filminstruktør står bag en lang række farverige og originale film som Strictly Ballroom (1992), Romeo + Juliet (1996), Moulin Rouge! (2001), Australia (2008), Den store Gatsby (2013) og Elvis (2022).
Inspirationen til hans seneste film ”EPiC: Elvis Presley in Concert” opstod i forbindelse med researcharbejdet til den biografiske film om Elvis fra 2022, hvor Austin Butler havde rollen som Elvis Presley og Tom Hanks som hans manager, Oberst Tom Parker.
Instruktøren fortæller:
”Umiddelbart tænkte jeg, at hvis vi kunne finde og restaurere ubrugte optagelser fra Elvis’ koncertfilm fra 1970’erne, så kunne vi bruge dem i ”Elvis” (…)
Vi havde researchere, der (…) fandt 69 kasser – svarende til 59 timer – filmnegativer (…)” (citat slut).
Altså 59 timers uredigerede koncertoptagelser, optagelser fra prøver i lydstudier og private optagelser, hvor det har taget over to år at restaurere optagelserne til en kvalitet, som de ikke før er blevet vist i.
”EPiC” er en genreblanding af dokumentar og koncertfilm, og Luhrman har i det omfattende materiale til rådighed valgt at prioritere originale liveoptagelser fra Elvis Presleys berømte Las Vegaskoncerter og turneer i begyndelsen af 1970’erne.
Ikke mindre end 45 sange er inkluderet i den godt halvanden time, filmen spiller.
Undervejs indflettes klip, hvor Elvis fortæller om sit liv og sin musik, herunder tiden i hans Hollywood-år i 60’erne efter overstået værnepligt. I det tiår medvirkede Elvis i en stribe film, som han selv giver udtryk for ikke er særligt gode.
Derfor søger han da også væk, så snart han er løst fra sin kontrakt. For at komme tilbage til koncertlivet.
Vurdering
Jeg tror ikke, at man behøver at elske Elvis for at blive fanget ind af Luhrmanns ”EPiC – Elvis in Concert” (begavet titel!). Han har med hjælp fra Peter Jackson, dennes Park Road Post Production team og AI været i stand til at genskabe arkivmaterialet, så det kan ses på det store lærred i en fremragende både lyd- og billedkvalitet.
Det er dybt fascinerende at følge Elvis’ evne til at spille på sit publikum og holde det tryllebundet, og han giver selv en nøgle til at forstå, hvorfor hans sceneoptræden er så helt enestående.
I Las Vegas spillede han som regel to udsolgte koncerter om dagen, syv dage om ugen fire uger i træk. Til trods for dette udmattende program blev hver eneste sang altid sunget som om det var første gang – med forskellige fortolkninger og tempi – og Elvis trak musikere og kor med sig med sin fabelagtige vitalitet og sit engagement.
Det er tydeligt, at han elskede at optræde og bade sig i rampelyset – og tilsyneladende klarede han i modsætning til så mange andre presset og sceneskrækken uden misbrug.
En stor kunstner, en entertainer af Guds nåde og meget mere end det: En ualmindeligt sympatisk, varm, charmerende, humoristisk og reflekteret mand.
—————————————————————————————
Længde: 1 time og 36 minutter
(Anmeldelsen har været bragt på Den Korte Avis)