ATP har én opgave: At sikre danske lønmodtagere en livslang pensionsydelse, der er så høj som muligt. Men det gør det inkompetente ATP ikke. Tværtimod har ATP påført danskerne store økonomiske tab. Naturligvis uden at det vil få konsekvenser for de ansvarlige. Danske topembedsmænd kan nemlig formøble milliarder af skattekroner uden at blive degraderet eller retsforfulgt. Tværtimod. De bliver belønnet med store bonusser.
Siden 2021 er ATP’s formue faldet med 253 milliarder kroner. I 2022 præsterede ATP et rekordstort tab på minus 40,9 procent i investeringsporteføljen. Det betød, at den samlede formue skrumpede fra over 900 milliarder.
ATP har bl.a. tabt 2,3 mia. kr. på grund af risikofyldte investeringer i den svenske bilbatteri-producent Northvolt, i brintvirksomheden Green Hydrogen Systems, hvor ATP var en storaktionær, samt i Better Energy, hvor ATP havde en aktiepost på 15 pct. Den største enkeltinvestering i pensionsgigantens 60-årige historie har kostet ATP-medlemmerne 10 mia. kr. Danske pensionister har misset 10 mia. kr., fordi en del af deres opsparing blev investeret i Københavns Lufthavne frem for i det globale aktieindeks.
ATP har f.eks. ingen investeringer i de aktier, man kalder “Magnificent Seven”, som dækker over tech-aktierne Apple, Microsoft, Alphabet, Amazon, Nvidia, Meta og Tesla, og som har været med til at trække aktiekurserne markant op de seneste år. Ca. 50 pct. af aktierne i ATP’s investeringsportefølje er danske aktier, og det er jo stik imod best practice, hvor det gælder om at diversificere. Og så har ATP haft mange grønne investeringer, der som bekendt også har medført milliardtab for danskerne.
Flere af de investeringer, som ATP har foretaget, var ekstrem højrisikable og medførte milliardtab for danskerne. ”ATP tager simpelthen nogle gevaldige sats. De vælger nogle få selskaber, som kommer til at fylde helt utrolig meget i deres portefølje. Selvfølgelig skal man tage risiko, men man skal ikke sætte så meget på én hest”, siger Jesper Rangvid, der er professor i investering på CBS. Miseren skyldes, at ATP anvender en hjernedød investeringsmodel, der er fastsat politisk. Ifølge Jesper Rangvid burde den laves grundlæggende om, da den ikke giver danskerne den bedste pension.
Alligevel har investeringsmedarbejderne i ATP Private Equity partners optjent store bonusser sidste år. Trods rekordstore tab og hård kritik af de lukrative bonusordninger hos pensionskassen har de ansatte i ATP’s investeringsselskab ved udgangen af 2025 fået 623 millioner kroner i bonusser ved siden af deres almindelige løn. De 623 millioner kroner er fordelt på 33 nuværende og tidligere medarbejdere og dækker perioden fra 2003, hvor den første investeringsfond blev oprettet, og til og med 2025.
Med tanke på, at det inkompetente ATP i årene 2022-2025 har tabt ca. 40 pct. af sin investeringsportefølje, kan man ikke se saglige argumenter for, hvorfor staten skal tvangsindlægge danskernes pensionsmidler til at skulle stå hos ATP. Men stærke kræfter i samfundet står altid på spring til at forsvare status quo. ”Det vil ikke være klogt at afvikle det sidste privatopsparede garantielement i det danske pensionssystem. ATP-ordningen, sammen med folkepensionen, en rolle, der sikrer, at alle danskere har en sikker og forudsigelig pension. Hvis man afviklede ATP-garantien, flyttede opsparingen ud af ATP og indførte en almindelig markedsrente i stedet for, ville danskernes pensioner blive mindre forudsigelige og mere usikre”, lyder det fra den tidligere vismand og nuværende bestyrelsesformand for ATP, Torben M. Andersen. Danskernes pensionspenge har det altså bedst i statens lommer.
André Rossmann