Det er 80 år siden, at De Forenede Nationer (FN) blev oprettet. Efter Holocaust, var målet at arbejde for verdensfred og sikkerhed, og forhindre fremtidig krig. I dag fremstår FN korrupt, og kontrolleret af lyssky, islamistiske regimer. Fra at være etableret som et fredsbevarende organ, er FN blevet et organ, der appellerer til anti-vestlige kræfter. FN har gjort sig selv til et instrument og talerør, for anti-israelske og antisemitiske kræfter, der truer den vestlige civilisation.
Meningerne påvirkes af en massiv kampagne om besættelsen af et Palæstina, der aldrig har eksisteret. Selv efter massakren i oktober 2023, valgte FN at fortsætte med at støtte Hamas’ bødler. Utallige beviser for, at UNRWA var en del af terrororganisationen Hamas, har ikke forhindret FN’s støtter i at fortsætte ad samme kurs.
Espen Barth Eide, udenrigsminister i Norge, går ikke glip af nogen mulighed for at angribe Israel. Siden Israel har erklæret ham for persona non grata,, kan det synes som om, at Israel er det eneste problem, han er optaget af. I denne uge, var det sandsynligvis ICJ’s patetiske forsøg på at hvidvaske UNRWA fra organisationens forbindelse til terror, der gav ham muligheden for at ophidse stemningen igen. Barth Eide ved udmærket godt, at Israel er ligeglad med, hvad ICJ, Norge eller ham måtte mene. Så hvorfor fortsætter han med denne dæmoniserings-kampagne ?
Overalt i Europa udsættes jøder for brutal antisemitisme, endda mord. Vi så det under forsoningsdagen, Yom Kippur, i England, da to jøder blev myrdet i synagogen på deres helligste dag. Vi lever i konstant frygt for, at nogle af os vil blive ført væk, og vi ved allerede, hvem der vil være først i køen til fordømmelse.
Den nuværende antisemitiske atmosfære i Europa, varsler en ny inkvisition. Vi anerkender historierne om Holocaust-overlevende, der følte, at de var blevet en byrde for samfundet. Jødisk identitet er, endnu en gang, blevet en risikofaktor. Folkedrabs erklæringer som “Fra floden til havet” er endnu en gang, “in”.
Den britiske avis “Telegraph”, rapporterede i denne uge, om endnu et alvorligt tilfælde af antisemitisme, da en jødisk advokat blev arresteret, mens han gik på gaden, hvor en såkaldt pro-palæstinensisk demonstration fandt sted, uden for den israelske ambassade i London. Advokaten blev lagt i håndjern og afhørt i 10 timer. Han blev til sidst løsladt mod kaution, og alt dette var blot fordi han bar en Davidsstjerne i en kæde om halsen! Politiet hævdede, at Davidsstjernen kunne “provokere” pro-palæstinensiske demonstranter. Det er den samme Davidsstjerne, som jøder blev tvunget til at bære på deres tøj under Holocaust, hvilket nu er blevet grundlag for anholdelse.
Det samme skete i denne uge for en økonom, professor Michael Ben-Gad, i London. Han blev fysisk angrebet af en gruppe maskerede pro-palæstinensiske aktivister, i stil med terrorister, midt i en forelæsning. Ud over de antisemitiske kampagner, der blev ført mod Ben-Gad over en længere periode, stormede de ind i hans forelæsning, kaldte ham “nazist”, “krigsforbryder” og truede med at halshugge ham foran et fyldt klasseværelse. Hans forbrydelse var, at han var jøde og tidligere, i 1980’erne, boede i Israel.
Terroristerne, der truede med at halshugge professor Ben-Gad, er et sigende eksempel på, hvordan et par islamister og venstreorienterede fascister, kan vælte et helt samfund, når de ledes af politikere uden fornuft. Kun to islamister, stod bag kampagnen for at forhindre Maccabi Tel Aviv-fans i at deltage i kampen mod Aston Villa i Birmingham. Den britiske avis “The Jewish Chronicle” afslørede identiteten på disse to islamister til medierne, mens politikere og politiet forsøgte at skjule deres identiteter for den brede offentlighed. Begge var medlemmer af byen Birminghams “sikkerhedskomité” – Wasim Zaffer og Mataz Hussein.
Vi ser, hvordan et lille antal islamister og venstreorienterede fascister, konstant kræver mere plads i den offentlige sfære. Nogle af dem er endda finansieret af staten. Flere millioner kroner giver dem nok muskler til at beskylde Israel, jøder, og andre, for netop den racisme, de selv står bag. I denne uge så vi, hvordan det såkaldte “Antiracist Center”, advarer mod den norske jøde, Ervin Kohn, og forsøger at lægge pres på medierne for at fratage ham hans ytringsfrihed. Hvorfor mener vores politikere, at det er rigtigt at støtte ARS med over ni millioner kroner årligt?
Vi ser toppen af hykleri, i den radikale venstreorienterede sammensværgelse mod jødernes land, Israel. For nylig afslørede Dagens Næringsliv, at både, SV, LO, href=”https://www.dn.no/politikk/israel/oljefondet/palestinakomiteen/palestinakomiteen-sparer-pensjon-i-vapenaksje-pa-boikottliste-tar-selvkritikk/2-1-1862247″>Palestinakomiteen sparer pensioner op til ansatte, i virksomheder, de selv ønsker at sortliste fra Oliefonden. De har derfor intet problem med selv at tjene penge på at investere i aktier, som de kræver, at staten skal sortliste på vegne af os andre.
Et andet eksempel, der viser, hvordan angreb på Israel og jøder, foregår frit i vores samfund, er den islamistiske lektor Farhat Taj, ved Universitetet i Tromsø, som endelig blev anmeldt for hadefuld tale, efter en række alvorlige hændelser. Hun blev dog hverken kritiseret eller anmeldt for sine antisemitiske udtalelser, såsom at “Israel skal udslettes, og jøderne skal sendes tilbage til Europa”. Disse udtalelser synes at være fuldstændig “indefra”. Hvis hun ikke havde brugt den samme vulgære tilgang mod afghanere, ville denne antisemit sandsynligvis aldrig være blevet anmeldt.
Vi har aldrig hørt hverken statsminister Jonas Gahr Støre eller hans udenrigsminister Espen Barth Eide tage afstand fra ekstremister – ikke engang fra Palæstinakomiteen, som har hele Israel i sit logo. Logoet er en åben erklæring om, at de, ligesom Hamas, har som mål at udrydde Israel. Trods logoet, har de endda dele af Den Norske Kirke bag sig. Lige så alvorligt er det faktum, at de har store dele af et stiltiende Storting (Folketing) bag sig.
Vores konklusion må derfor være, at vores politikere, uanset hvor de finder sig, har den samme dagsorden: Kampen mod Israel er øverst på listen – uanset prisen. For nogle er den KGB-skabte fantasi “Palæstina” blevet det vigtigste.
Derfor er kampen mod antisemitisme, ikke blot en kamp for at beskytte jøderne. Det er en kamp for Europas sjæl og fremtid, og alt tyder på, at vi er ved at tabe denne kamp, hvis vi ikke tager ansvar og handler nu. Vi har brug for modige politikere, der er stærke nok til at håndtere fakta, sandhed og de rigtige prioriteter. Vi har brug for en modig befolkning, der er informeret nok til at stå op for det, der er rigtigt. Vi skal stå sammen – for det angår ikke kun os jøder, men hele Europa.
Tucker Carlson Is Spreading Lies about Jews and the Temple Mount