For mange arabisktalende Malmø-borgere er Norra Grängesbergsgatan et ukendt gadenavn – de bruger i stedet navnet »Shari’ al-Jam’iyat«, som betyder »Foreningernes gade«. Det arabiske navn er så veletableret, at mange mennesker ikke genkender det svenske navn. Det skriver SVT.
Den årlige gadefest startede for nylig i Norra Grängesbergsgatan. Men i mange år har gaden været kendt under et helt andet navn – »Shari’ al-Jam’iyat«.
I begyndelsen af 1990’erne blev Norra Grängesbergsgatan i Malmø et mødested for arabisktalende organisationer. Siden da er navnet »Shari’ al-Jam’iyat«, som betyder »Organisationernes gade«, blevet velkendt blandt Malmøs arabisktalende befolkning. Og det på trods af, at Malmø allerede har en anden gade i krydset mellem Amiralsgatan og Triangeln, som hedder Föreningsgatan.
»Det er måske nemmere at bruge det arabiske navn, men det betyder, at folk ikke engagerer sig, ikke engang for at lære navnet på en gade, hvor de ofte opholder sig,« siger Farid Al-bahadli, som er intern tolkeunderviser i sprogtjenesten og aktiv i Vänsterpartiet.
SVT’s reporter har talt med flere arabisktalende beboere og fået det indtryk, at nogle, selv efter næsten to årtier i Malmø, ikke kender det svenske navn på gaden, selvom de ofte besøger den for at handle eller deltage i kulturelle og religiøse arrangementer. De omtaler altid gaden som »Shari’ al-Jam’iyat«, når de viser hinanden vej.
Inas Alhamwi, en islamisk influencer, der bor i Malmø og er mor til tre, siger, at børn under fem år ikke bør lære svensk. Det skriver SVT og ETC.
Inas Alhamwi (25) har over 150.000 følgere på Instagram. Nogle af hendes videoer har fået over en million visninger på TikTok.
Hun kom til Sverige fra Syrien i 2016 som flygtning sammen med sin familie. I løbet af kort tid lærte hun sproget.
Inas Alhamwi blev gift for fem år siden og flyttede til Malmø. Siden da er hun holdt op med at dyrke sport og er gradvist begyndt at klæde sig mere og mere islamisk. Hun bærer nu niqab på de sociale medier.
Hun mener, at det er bedre, at børn af indvandrerforældre først lærer deres modersmål, før de lærer svensk.
29 procent af eleverne i Sverige har i dag ikke svensk som modersmål. Det skriver nyhedssiden Bulletin.
I 1990 havde 10 procent af eleverne et andet modersmål, men dette tal steg til 29 procent i det seneste skoleår. Det mest almindelige er arabisk, som er hjemmesproget for 7 procent af eleverne i de svenske skoler.
Da Sverige tilbyder modersmålsundervisning, fører Skolverket statistik over både dem, der deltager i modersmålsundervisning, og de elever, der har ret til det, men som ikke deltager.
Som følge af de seneste års indvandring er andelen af elever med et andet sprog end svensk som modersmål steget kraftigt.
I Stockholm og Göteborg har omkring 40 procent af eleverne et andet hjemmesprog end svensk, mens tallet er 60 procent i Malmø, hvor elever med svensk som modersmål allerede er i mindretal.
Ifølge Skolverket er det mest almindelige sprog arabisk, efterfulgt af somali.
Ifølge statistikker, som Bulletin har fået fra Skolverket, har 18 procent af de elever, der starter i 1. klasse i Malmø, i dag arabisk som hjemmesprog.