Københavns Vestegns Politi har anholdt en mand, der er sigtet for at fremme en international, højreekstremistisk terrorsammenslutning. Manden er anholdt på baggrund af en længerevarende efterforskning i PET. Han vil senere i dag blive fremstillet for en dommer i grundlovsforhør i Retten i Glostrup, og ved retsmødet vil anklageren begære lukkede døre.
Af hensyn til begæringen om lukkede døre og af hensyn til efterforskningen har Københavns Vestegns Politi ikke yderligere kommentarer.