Debatten om aktiv dødshjælp er vigtig, men jeg synes, mange glemmer at se det fra flere sider. Vi taler meget om at bestemme over egen krop. Men det gælder ikke, når vi taler om vores afslutning på livet? Regeringen og en masse danskere har ændret abortgrænsen til 18 uger! I følge dem er det helt acceptabelt at slå fostrene ihjel, der er ingen moralske eller etiske skrupler, men når vi taler on en værdig afsked med livet, så er Fanden løs i Laksegade.
Debatindlæg af Eva Terndrup
De fleste fokuserer på kræft og palliativ behandling, men der er altså mange andre frygtelige sygdomme, hvor man ender i en situation, der ikke kan beskrives. Det gælder først og fremmest den uhelbredeligt syge. Hvem ønsker for sig selv eller andre at ende sit liv som en syg, der er 100% afhængig af andre? Lammet fra halsen og ned, kun i stand til at kommunikere via øjnene på en pc. Er det livskvalitet? Hvem kan gøre sig til dommer og bestemme, at disse stakkels mennesker skal leve i flere år på den måde?
Jeg går ind for et testamente, der selvfølgelig skal udformes, mens man er rask og velfungerende, der fortæller, hvilke ønsker man har mht aktiv dødshjælp. Det må da være mig, der har rettighederne over min krop? Jeg vil ikke sidde i en kørestol eller seng og være afhængig af andre 24/7. Hvis jeg ikke kan kommunikere med andre, komme omkring, tage en tur til stranden osv, så er min livskvalitet væk. Så ønsker jeg ikke at leve videre. Mange sygdomme ender med flere års lidelser og det er ikke værdigt, at nogen i et såkaldt etisk råd skal bestemme, hvornår vi skal herfra. Den del af debatten der omhandler unge mennesker, der har ondt i sjælen, hører slet ikke til i en seriøs diskussion om aktiv dødshjælp.
Hvis man kan dræbe levende væsener helt frem til uge 18, og man samtidig er imod aktiv dødshjælp, så er man godt nok dobbeltmoralsk! Desuden tror jeg ikke, at de fleste pårørende ønsker, at deres kære skal lide i flere år. Hverken staten eller Etisk Råd skal bestemme over det enkelte individs afsked med livet. Rådet burde bestå af helt almindelige mennesker, der har haft forskellige former for sygdom tæt inde på livet og nogle lægefaglige personer. I stedet for at diskutere aktiv dødshjælp burde rådet rådgive om udfærdigelsen af det vigtige dokument, der kan give danskerne en værdig afsked med livet.