Venstre og løsgænger Finn Rudaizky’s forslag om at københavnske politikere burde tilbydes en tur til Auschwitz-Birkenau udryddelseslejren, for at blive klædt på til mere kvalificeret bekæmpelse af bl.a. antisemitisme, kom efter afstemning torsdag aften i Borgerrepræsentationen et skridt nærmere. Forslaget blev udvalgshenvisning og nu skal det drøftes i den nye Borgerrepræsentation omman vil tilbyde politikerne en sådan indlæringstur med henblik på, hvordan man bekæmper bl.a. antisemitisme langt bedre i København. 46 medlemmer stemte for og 6 medlemmer stemte imod. De 6 var, 5 fra Det Radikale Venstre samt den i sidste uge udsmidte Alternativ politiker Troels Christian Jacobsen.
For første gang i flere år var tonen i debatten ordentlig. Der var ingen personlige angreb og udokumenterede anklager. Det var helt befriende.