En restaurant i Stockholm praler åbent med, at den nægter at tage imod israelere som gæster. Det bliver fejret på de sociale medier.
Restauranten Adams Smokehouse står bag den antisemitiske holdning, skriver Adam Cwejman i en redaktionel i Göteborgs-Posten.
Det er ikke ualmindeligt, at restauranter markedsfører sig selv, ofte ved at prale af deres mad, service og lokaler.
Det er usædvanligt at forsøge at sælge restauranter ved at sige, at visse mennesker ikke er velkomne, medmindre de selvfølgelig er alvorligt berusede.
Men taktikken i Adams Smokehouses markedsføring er at udtrykke sin foragt for Israel og fremme sit had til jøder. Det faktum, at dette fejres på de sociale medier, siger meget om Sverige i dag.
Restauranten bruger Instagram flittigt, også i denne sammenhæng.
I en video, som er blevet delt meget, kan man se en repræsentant for restauranten pege på et klistermærke ved indgangen med et overstreget israelsk flag og forklare, at israelere (eller “ulækre skiderikker”, som de kaldes) ikke er velkomne i lokalerne.
Cwejman mener, at dette kan være en overtrædelse af den svenske diskriminationslov, som forbyder diskrimination på grund af race, hudfarve, nationalitet eller etnisk oprindelse, religiøs overbevisning, seksuel orientering eller kønsidentitet.
Overtrædelse af diskriminationsloven kan straffes med bøde eller fængsel i op til et år.
Hvad ville reaktionen være, hvis en restaurant reklamerede med, at den nægtede muslimer adgang? Eller hvis der dukkede restauranter op, som nægtede homoseksuelle, LGBTQ-personer, sorte eller samer adgang? Alle kender svaret.
Men når jøder bliver angrebet og diskrimineret, reagerer mange i Sverige med beundring, som kommentarfeltet viser, med kommentarer som »Bedste markedsføring!« og »Fortsæt det gode arbejde og kampen.«
Da sorte i USA i 1950’erne blev nægtet adgang til visse forretninger og måtte sidde på særlige pladser i busserne, blev der henvist til den offentlige orden og vigtigheden af at adskille racerne.
Da jødeforfølgelserne for alvor begyndte i Tyskland i 1930’erne, påberåbte man sig den offentlige sikkerhed. Jøderne blev betragtet som politiske fjender, og det tyske erhvervsliv skulle beskyttes mod fjenden.
Adam’s Smokehouse argumenterer egentlig ikke anderledes. Begrundelserne er nye, men de fører til den samme diskriminerende og racistiske holdning.
Igen gentages Judenfrei i det offentlige rum til stor begejstring.