Mange danskere er bekymrede for, hvad den store indvandring betyder for Danmarks fremtid. Det har fået et flertal til at støtte et vidtgående krav om, at der skal være mindre indvandring fra muslimske lande.
Denne bekymring for indvandringens konsekvenser satte sit store og tydelige præg på resultatet af folketingsvalget tirsdag.
Men meget tyder på, at befolkningen ikke får en stram udlændingepolitik og færre muslimske indvandrere. Det ser ud til, at man nærmest får det modsatte.
Dansk Folkeparti tredoblet
Dansk Folkeparti gik til valg på en særdeles stram udlændingepolitik, og partiet fik et kanonvalg.
Dets vælgeropbakning blev tredoblet og fik 9, 1 procent af stemmerne. Partiet fik 16 mandater og blev valgets femtestørste – lige efter Venstre og Liberal Alliance.
Partiets formand Morten Messerschmidt fik valgets største personlige stemmetal. 50.819. Mette Frederiksen blev nummer to med 41.721 stemmer.
Dansk Folkeparti fik tilslutning i nye dele af Danmark, især i Vest – og Sydsjælland. Og mange af de nye stemmer hentede de hos Socialdemokratiet og Venstre.
Dansk Folkeparti er ikke det eneste parti, der gik til valg på en strammere udlændingepolitik.
Oveni Dansk Folkepartis stemmer kan man lægge Borgernes Parti, der fik 2,1 procent og Danmarksdemokraterne der fik 5,8 procent. Desuden har såvel Venstre som De Konservative strammet deres udlændingepolitik op.
Det betyder, at omkring 20 procent har stemt for en stram udlændingepolitik. Og i hvert fald de, der stemte på DF, støttede en politik, der er et opgør med den voksende muslimske indvandring og islams forstærkede præg på samfundet.
Et stykke inde i valgkampen lancerede DF en ret omfattende plan for en betydelig opstramning af udlændingepolitikken og et opgør med den voksende muslimske indvandring.
Flere muslimer ud end ind
I planen er det grundlæggende krav, at der skal rejse flere muslimer ud af Danmark end der kommer ind.
Desuden er der en række konkrete krav, der skal stoppe islamiseringen af Danmark. Det handler om at forbyde eller begrænse muslimsk tørklæde i skoler, på sygehuse og andre offentlige institutioner, halal-mad, moskeer og imamer.
Men denne ret vidtgående plan for en strammere udlændingepolitik stoppede bestemt ikke vælgerne.
En meningsmåling i Berlingske viste tilmed, at et flertal direkte bakker op bag et krav om at flere muslimer skal forlade Danmark, og færre skal ind.
Der er altså en markante opbakning i befolkningen til en meget stram udlændingepolitik, der skal begrænse islams påvirkning af samfundet.
Men virkeligheden kan blive en helt helt anden.
De partier, der vil slække den stramme udlændingepolitik, er efter alt at dømme dem, der får den politiske magt. Især Lars Løkkes Moderater. Men også Det Radikale Venstre og andre fra venstrefløjen.
Mette Frederiksen forhandler nu regering med SF og RV, og med Enhedslisten som støtteparti
I går var partierne en for en hos kongen for at pege på en forhandlingsleder.
Det førte til, at Mette Frederiksen fik i opdrag at lede forhandlingerne om en ny regering med deltagelse af SF og De Radikale.
I en pressemeddelelse skriver Kongehuset:
»Repræsentanter for Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, der tilsammen råder over 84 mandater, har tilrådet, at det overlades fungerende statsminister Mette Frederiksen at lede forhandlingerne om dannelse af en regering,« skriver Kongehuset:
»I overensstemmelse hermed har Kongen anmodet fungerende statsminister Mette Frederiksen om at lede forhandlinger om dannelse af en regering med deltagelse af Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.«
Disse partier har tilsammen kun har 84 mandater. Mette Frederiksen er derfor afhængig af Lars Løkkes 14 mandater for at få støtte fra et flertal på mindst 90 mandater.
Lars Løkke vil have en bred regering hen over midten
Men Lars Løkke vil ikke have en regering, der er afhængig af Enhedslistens stemmer.
Løkke vil have en bred regering hen over midten.
Derfor kommer der mindst en forhandlingsrunde mere.
Det kan tage lang tid at få dannet en regering, og hvor det helt konkret ender, ved man endnu Det er dog ikke.
Det bliver dog næsten stensikkert en regering som omfatter Moderaterne. Og højst sandsynligt også en regering med De Radikale. Det lover ikke godt for en stram udlændingepolitik.
De nævnte partier er kritiske overfor en sådan stram udlændingepolitik.
Der er dårlige erfaringer med et regeringssamarbejde med Løkkes Moderaterne, når det drejer sig om en stram udlændingepolitik.
Socialdemokratiet har dårlige erfaringer med både Moderaterne og RV i udlændingepolitikken
Da S i 2022 gik i regering med Moderaterne og Venstre, måtte Socialdemokratiet opgive flere af sine krav om stramninger Et af dem var et udrejsecenter i Rwanda.
Socialdemokratiet har også dårlige erfaringer med. De Radikale i udlændingepolitikken.
I 2019 sagde Mette Frederiksen, at Socialdemokratiet ikke ville føre udlændingepolitik med Radikale Venstre. Hun ønskede en stram udlændingepolitik, mens Radikale Venstre ønskede en mere lempelig kurs.
Men nu er De Radikale åbenbart på vej tilbage i varmen.
En bred regering med deltagelse af Moderaterne og De Radikale vil højst sandsynligt føre til en slappere udlændingepolitik og bremse nye initiativer.
Arbejdskraftindvandring er et eksempel.
Det er et meget stærkt krav fra Moderaterne, at man skal øge indvandringen for at skaffe mere arbejdskraft blandt andet til ældresektoren men også til private virksomheder. Dette krav støttes af De Radikale.
Socialdemokratiet har været imod.
Hvordan det går med dette krav i en ny regering, ved vi ikke.
Men lige meget hvilken ny regering, der bliver dannet, så vil den næsten uundgåelig omfatte et eller flere ‘slapperpartier’, der vil føre en udlændingepolitik, der ligger langt fra DF’s og andre strammerpartiers krav.
Sådan en regering kan forstærke de negative konsekvenser af indvandringen.
Det kan også forstærke den vælgevandring, vi ser ved dette valg.
Flere vælgere vil meget tænkeligt forlade Socialdemokratiet og andre partier til fordel for et parti, der fører en stram udlændingepolitik.
Kravet om en stram udlændingepolitik bliver nu fremført med forstærket kraft i takt med Dansk Folkepartis voksende opbakning.