Det er fem år siden, at en lærer på Batley Grammar School, viste en tegneserie af Muhammed til sin klasse. Siden dengang, har han og hans familie levet i skjul, fuldstændig svigtet af de britiske myndigheder.
Terrorangrebet i London den 7. juli 2005, chokerede briterne og en stor del af den europæiske befolkning. I en koordineret operation, detonerede islamistiske terrorister fire selvmordsbomber vendt mod pendlere, der brugte Londons offentlige transport i morgen-myldretiden. 52 mennesker døde, næsten 800 blev sårede. En af de tilstedeværende skriver;
“Chokket for min kone og mig var også stort, da vi var på vej fra det sydlige England til London den dag”.
Samme aften forsøgte Tony Blair at berolige en knust nation med et løfte om, at terroristerne aldrig ville vinde.
“Når de forsøger at skræmme os, vil vi ikke blive bange. Når de forsøger at ændre vores land eller vores livsstil med sådanne metoder, vil vi ikke blive ændret,” erklærede den daværende britiske premierminister.
Men Blair var langt fra en ny Churchill.
“Gribende ord. Desværre viste de sig dog at være fuldstændig usande. To årtier senere bliver det stadig tydeligere, at terroristerne faktisk vinder, at vi faktisk er bange, og at de faktisk har haft succes med at ændre vores land og vores livsstil”, skriver Michael Deacon i The Telegraph.
Læreren fra Batley er et symbol
Et godt eksempel er, hvad læreren på Batley Grammar School oplevede for fem år siden. Han viste en Muhammed-tegning til sine elever i klassen.
Det klikkede fuldstændigt hos mange muslimer, med rasende protester og dødstrusler. Læreren fik sit liv ødelagt og har siden levet i skjul med sin familie i fem år, udstødt og forladt af det britiske samfund, uden mulighed for at leve et normalt liv.
Læreren har måske handlet uklogt, men han brød ingen britisk lov. Så hvorfor blev en uskyldig mand frataget både sit levebrød og sin frihed?
Svaret er lige så simpelt, som det er skammeligt. Nej, det har intet – eller ikke primært – at gøre med politisk korrekthed. Det har frem for alt at gøre med frygt.
Europæiske eliter vælger at knæle for islamister i stedet for at stå op for europæiske værdier og love. Forræderiet mod egen befolkning er totalt, det er vigtigere at hylde de muslimske immigranter, der kun ødelægger alt, mens de koster europæiske arbejdere tusindvis af milliarder af euro hvert år, finansieret af europæiske skatteydere.
Vores “eliter”, fra politik til politi, fører en politik uden rygrad, men med appeasement over for islamistiske ekstremister – fordi de er fuldstændig skrækslagne for, hvad der vil ske, hvis de ikke knæler for den selvudråbte overmagt, der ret hurtigt tyr til vold.
Et stærkt land – som Tony Blair forsøgte at skildre i sin 7/7-erklæring – ville have støttet Batley-læreren fra starten.
De ville have sagt til disse aggressive islamister:
“I Storbritannien tror vi på noget, der kaldes ytringsfrihed. Hvis I ikke gør det, så er dette ikke landet for jer. Så vi vil venligst eskortere jer ombord på det første fly herfra, til et land, der er mere egnet til jeres smag for teokratisk barbari.”
Terroristerne vinder
Men stort set ingen europæiske politikere er interesserede i at forsvare europæiske “værdier”, som Blair proklamerede, at vi ville. Disse værdier er døde.
Til gengæld har vi politikere som norske Anne Lindboe, der fortæller muslimer: Vi elsker jer! Islamister får selv betydelig politisk magt gennem vores valg.
Lærdommen for folk bliver, at vi skal adlyde lovene i en fremmed “religion”, der faktisk er en tyrannisk og undertrykkende ideologi, ellers…
Det er derfor, de islamiske terrorister vinder. Målet med terrorisme er ikke blot at dræbe, men at skabe en sådan frygt, at modstanden forsvinder. Og det fungerer.
Vores eliter vil tilsyneladende gøre næsten alt for, at undgå at vække islamistiske fanatikeres vrede – fordi de husker ikke kun 7/7, men også mordet på Lee Rigby, bombe angrebet i Manchester Arena, togbombe angrebet i Parsons Green i 2017, Westminster-angrebet i 2017, angrebene på London Bridge i både 2017 og 2019, mordet på Sir David Amess, angrebet på synagogen i Manchester …
I Frankrig, seks måneder før hændelsen på Batley Grammar School, blev Samuel Paty slagtet, efter, at have vist sin klasse en karikatur af Muhammed.
Også i Sverige blev koran brænderen, Salwan Momika, dræbt på åben gade, hvilket forårsagede stor jubel blandt muslimer.
Norden har heller ikke undgået islamistisk terror, selvom det værste herhjemme er volden, mordene og alt det grove seksuelle misbrug, som især unge mennesker udsættes for.
Trods de latterligt milde domme, er muslimske immigranter og deres tilhængere, stærkt overrepræsenteret i fængslerne. Vi kan selvfølgelig ikke, som nogle tilsyneladende mener, løse dette problem ved at erklære vores kærlighed til en ideologi, der hader alle de værdier, vi plejede at stå for.
Hvad kan vi ellers konkludere med, når vi ser en mand blive slæbt gennem retssystemet for at have brændt en Koran, eller israelske fodboldfans blive forbudt fra Birmingham, eller skoler i det nordlige England blive advaret om, at børnetegninger kunne blive betragtet som blasfemiske i henhold til islamisk lov?
Sir Salman Rushdie blev næsten dræbt, mange år efter at han blev udsat for en fatwa;
“Dette er simpelthen en lektie, vi lærer i skolegården,” sagde Rushdie i 2012.
“Hvis du forliges med mobberen, får du ham til at ville mobbe dig endnu mere. Ikke mindre. Det løser ikke problemet. Det gør problemet værre.”
Ethvert barn forstår dette. Det er en skam, at så mange politikere ikke gør det. Medmindre dette ændrer sig drastisk, vil islamisterne vinde, og et frit Europa vil blive en del af historiebøgerne.
“50 er ikke nok,” råbte tilhængerne af islamisk indvandring, da muslimer strømmede til Europa efter krisen i Syrien brød ud omkring 2015.
Mit svar er, at 50 millioner er mere end nok. Det handler om Europas overlevelse, og vi har travlt.
Briterne stod heroisk op mod nazismen under Churchill. Under ledere som Keir Starmer, lader briterne i vid udstrækning islamisterne, der på nogle måder er værre end nazisterne, gøre, som de vil.
Store protester ved britisk skole etter at en lærer viste Muhammed-karikatur
Muslimer jubler over drapet på Salwan Momika: – Lovet være allah!
Ytringsfriheten er under angrep. Abonner på frie og uavhengige Document.
