Stort valg­resultat for AfD i vest­tysk delstat

Stort valg­resultat for AfD i vest­tysk delstat


Søndag den 22. marts gik man til stemmeurnerne i delstatsvalget i Rheinland-Pfalz. AfD fik 20 procent af stemmerne – en fremgang på 11,7 procent og mere end det dobbelte i forhold til det forrige valg i 2021, hvor partiet fik 8,3 procent.

Resultatet er partiets hidtil bedste i en vesttysk delstat.

– Ingen kan længere ignorere AfD

AfD’s leder Alice Weidel reagerede med tydelig overraskelse og glæde, da tallene kom ind. I interviews og på valgfesten sagde hun, at partiet vil udføre »großartige Oppositionsarbeit« i Mainz, og at andre partier ikke længere kan ignorere AfD. På X skrev hun, at prognoserne blev bekræftet af det rekordstore resultat:

– AfD Rheinland-Pfalz opnår 20 procent ved delstatsvalget, mens partiet i enkelte valgkredse opnåede op til 48,4 procent. Hjertelig tillykke til alle valgkampmedarbejdere og tak til vores vælgere!

CDU vandt valget foran SPD, mens den rød-grønne regeringskoalition mistede flertallet. AfD bliver sandsynligvis det tredjestørste parti og den stærkeste oppositionskraft i vest.

Tysklands vestlige delstater følger dermed tendensen fra øst: AfD er i kraftig vækst også dér, hvor partiet tidligere har stået svagt.





Source link